My Dying Bride - Macabre Cabaret

Macabre Cabaret

· Udkom

Type:EP
Genre:Death/Doom Metal
Antal numre:3

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Belejligt coronasoundtrack

Som bekendt var det i foråret, at Danmark lukkede ned grundet coronavirus, og et hav af restriktioner skyllede ind over danskerne. Forståeligt nok var der mange, der blev en kende deprimerede af dette, da mere eller mindre al social samvær blev sat i bero. Som et belejligt soundtrack til dette udgav det legendariske engelske doomband My Dying Bride den udmærkede skive The Ghost of Orion. Men som tiden gik, blev førnævnte coronarestriktioner lempet, og man begyndte at ane lys for enden af tunnelen. Men så kom efteråret, smittetallet nærmest eksploderede, og vi er næsten tilbage til nul. Men frygt ikke, for endnu en gang står My Dying Bride klar med årstidens lydtema i form af EP’en Macabre Cabaret.

Det sure med det søde

I My Dying Bride-terminologi er Macabre Cabaret en ganske overkommelig størrelse. Åbningsnummeret er ganske vist på ti minutter, men i forhold til 2011’s The Barghest o’ Whitby, der bestod af et enkelt 27 minutter langt nummer, er ti minutter ikke engang værd at skrive hjem om. Men nu er det selvfølgelig ikke længden, der er altafgørende, men hvad man formår at gøre med den, og My Dying Bride kommer rundt i et par kroge på Macabre Cabaret.

Er man lidt nostalgisk og savner dengang, Danmark var en relevant fodboldnation, og My Dying Brides seneste plade hed Turn Loose the Swans, så er ”A Secret Kiss” den helt rigtige medicin. Der bliver taget udgangspunkt i The Ghost of Orion, og derefter kører tidsmaskinen ellers bare baglæns. Det var en tid, hvor My Dying Bride var et mere råt og simpelt band. En tung, stampende melodi afsluttet med et hvin, kombineret med Aarons messende rene vokal og uendeligt hadske growl, det var alt man behøvede. Strygere, organister, pianister og hvilke bonusmusikanter, man ellers har opdrevet i tidens løb, er sendt til tælling, for det fungerede glimrende uden dem dengang. Mærker man efter, så fungerer det stadig upåklageligt. Men skulle man alligevel savne lidt orgel og klaverunderlæg, så kommer titelnummeret da også lytteren hurtigt til undsætning. Det er desværre bare i den mindre interessante del af titelnummeret.

Første halvdel er ellers i samme stil som ”A Secret Kiss”. Råt og simpelt, men med et underlæggende orgel, der løfter nummeret op på et stadie, hvor man som lytter sidder spændt og venter på, hvilke højder bandet tager nummeret til. Men da de to mest monotone guitarakkorder bliver gentaget gennem resten af nummeret, bliver disse højder dog cirka de samme, som man forventer af en vingeskudt måge. Om det er de fire kedeligste minutter i My Dying Brides karriere ved jeg ikke, men de kandiderer stærkt dertil. Et løft kommer der dog, da orgelet alene får lov at runde nummeret smukt af, og man er lige på nippet til at tilgive bandet. Men man gør det ikke, for ”A Purse of Gold and Stars” er trods nogle yderst smukke og sørgelige klaverstykker Aaron, der fuldstændig glemmer alt om dybe metaforer og bare forklarer sin dybe kærlighed og efterfølgende samleje med en kvinde. Hvis det er kravet, så kan vi alle vist begynde at skrive ”romantisk” death/doom.

Erfaringen redder endnu en gang

Men at kalde Macabre Cabaret for en dårlig EP, ville være at tage munden for fuld, for selv når My Dying Bride mislykkedes med noget, så redder deres afskyeligt høje bundniveau dem alligevel fra at falde helt igennem. Man kan næsten opdele EP’en i to lige store dele – den ene med guld fra gemmerne, der har fået en opdatering, og den anden med lidt ligegyldigt fyld, der dog er umiskendeligt My Dying Bride.

Tracklist

  1. Macabre Cabaret
  2. A Secret Kiss
  3. A Purse of Gold and Stars
Imusic

Tilføj kommentar