Meltgsnow - Black Penance

Black Penance

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Spilletid:47.52
Antal numre:10

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: 1/10 baseret på 1 stemme.

Meltgsnow, hvis navn udtales "Melting Snow", er noget så udsædvanligt som et metalband fra Singapore. "Black Penance" er deres andet album, og musikken herpå er en slags goth-påvirket metal (i samme tradition som Katatonia, Novembre osv.) med elementer af old school-thrash (både i riffs og sang).

Meltgsnow har angiveligt en trofast fanbase i deres asiatiske nærområde, hvilket - hvis "Black Penance" er repræsentativ for deres kunnen som band - må vidne om en ret fattigt udrustet metalscene derude østpå. Forsangeren, der kalder sig Lord Insanity lyder i de bedste øjeblikke som en syntese mellem Sebastian Bach, James Hetfield og Ville Hermanni Valo fra HiM. I de bedste øjeblikke som sagt. Desværre har han en irriterende tendens til at bryde ud i højfrekvente skrig, der lyder som et prepubertært barn, der parodierer en glamrock-sanger fra 70'erne. Hans dybe growl, som kun af og til stikker hovedet frem (f.eks. på nummeret "Empty Sky") er heller ikke teknisk imponerende, men knap så irriterende. Dertil kommer, at hans accent er ret markant, især når han forsøger sig med stemningsfuld speak. Trommeslageren ligger ind imellem hjertegribende utight, især på sin dobbeltpedal og i overgangene fra de mere omfattende rundgange (lyt f.eks. til "Lost Your Messiah" eller "Another Lie") De øvrige musikere gør ikke meget væsen af sig, men formår i det mindste ikke at gøre sig uheldigt bemærket.

Hvad det rent musikalske angår, kører de enkelte numre på "Black Penance" meget i tomgang rent harmonisk, men det skal dog retfærdigvis siges, at Meltgsnow trods alt breder sig over flere tonearter over albummet som helhed.

Jeg var ellers meget fascineret af ideen om et dystert metalband, der kommer fra en overpoleret bystat, der traditionelt har koncentreret sig om at udklække klassiske musikere, men Meltgsnow lyder i mine ører som om, de er kommet lidt for hurtigt ud af øvelokalet. Det er ikke alle minutter af albummet, der er lige ringe, men hvert af de ti numre har mindst én passage, der får mig til at krumme tæer.

Imusic

Kommentarer (1)

TFS

Indlæg: 32

Opgav efter 3 numre...

Opgav efter 3 numre... Skræmmende dårligt

TFS gav Meltgsnow - Black Penance 1/10.

Tilføj kommentar