Klassiker Nr. 5: Allerede første gang man ser Ed Repkas smukke rumvæsen/politiker cover, er man ikke i tvivl om, at Rust In Peace må være en klassiker indenfor thrashmetal genren. Rust In Peace, som udkom i 1990, var det endegyldige bevis på, at leadguitarist og forsanger Dave Mustaine var lykkedes med at skabe et band, som både teknisk og attitudemæssigt kunne matche ærkerivalerne fra Metallica. Pladens førstesingler "Holy Wars" og "Hangar 18" blev begge store videohits på MTV og i det hele taget blev Rust In Peace en kæmpemæssig succes for bandet. Styrken ved "Rust In Peace" ligger i albummets enormt varierede udtryk. Sangene er meget forskellige, men de har alle det tilfælles, at dræberduoen Dave Mustaine og Marty Friedman leverer nogle riffs og soloer, som er så varierede og teknisk begavede at de stadig formår at lyde friske den dag i dag. Der findes simpelthen ikke et eneste dårligt nummer på dette thrash/speed metal mesterværk. Med sange som Hangar 18, Holy Wars, Lucretia, Tornado Of Souls, samt Polaris… Rust In peace, når man vidt omkring i såvel det musikalske, som det tematiske univers. Det bedste speedmetal album nogensinde? I hvert fald et af de allerbedste...
Læs også
Hvis du synes om Megadeth, kan du måske også lide Marty Friedman. Læs også vores anmeldelse af Marty Friedman - Loudspeaker:
Kommentarer (1)
Claus Ljørring
Redaktør
Indlæg: 378
Tornado of Souls er KLART det
Tornado of Souls er KLART det bedste nummer Megadeth nogensinde har lavet. Det er så gennemført fedt!!
Og Rust in Peace er også bandets üpperligste album uden tvivl! Dette er metal i mesterlig klasse!
Claus Ljørring gav Megadeth - Rust in Peace 10/10.