Lake of Tears er et svensk band som har eksisteret siden 1994. Bandet spiller en slags gotisk metal ala Paradise Lost, men med et mørkere rocket tvist, og til tider med visse punk elementer. Tænk Möterhead med dobbelt pedal, tungere riffs og en mørkere lyd.

Umiddelbart synes jeg, at Lake of Tears er sluppet glimrende fra arbejdet med deres seneste plade Illwill. Der er en fed rockende stemning, afventende guitarer som pludselig køre over i mere tunge riffs og trommer, som virkelig fungerer godt. Man sidder til tider og venter på forsættelsen af et nummer, som i fx en spændende film, for bandet forstår at bygge kompositioner op, så man sidder og venter med spænding til guitarerne eksploderer, og man føres videre i nummeret.

Da jeg hørte vokalen første gang, var det ikke lige noget der i starten faldt i min smag, men efterhånden når man vender sig til den, fungerer den overraskende godt, og passer rigtig godt ind i det musikalske univers. Tænk Lemmy krydret med lidt Paradise Lost vokal arbejde.

Jeg synes, at når man først lige vender sig til den mørke, rockede lyd, spiller Lake of Tears en rigtig fed form for metal, med meget rockede og mørke elementer, samt med guitarer som fungerer super godt. Man skal lige vende sig til bandets lydbillede, for det kan skure mod ørerne første gang man hører musikken, men hvis man giver Illwill en chance og giver den et ekstra skud, er der lækker lyd at hente.