Lacrimas Profundere - Antiadore

Antiadore

· Udkom

Type:Album
Antal numre:12

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ingen grund til at skære sig armen over det nye Lacrimas Profundere album

Lacrimas Profundere har spillet goth siden metallens skumring. 20 år har de lagt bag sig og Antiadore er deres 10. Album. Efter de mange år i mørket er der sket en smule med deres lyd. I begyndelsen spillede de en dyster blanding af goth og doom, doom genren er stille blevet skiftet ud med en mere up-tempo hard rock, og de ligger nu i den let fordøjelige goth’n’roll omkring teenage goth som HIM og to/die/for, dog med en smule mere modne end andre. Lad os tage det bedste først, Rob Vitaccas vokal. Han har smuk, jagende, dyb stemme, der gør hele albummet værd at lytte til, han prøver ikke at nå høje toner, han ikke har en chance for at ramme. Hans dybe baryton giver en fantastisk lækker klang til albummet. Når det så er sagt er det ikke så meget andet spændende at komme efter. Numrene er i de fleste tilfælde uptempo sange med let fordøjelige riffs og en smule klaver i baggrunden, de er ens lydende, og det er svært at trække en enkelt skæring ud og sige, at det her er super godt. Der selvfølgelig også plads til et par enkelte stille numre, men de når aldrig helt ned i tempo. "My Release In Pain" som åbner albummet er lidt interessant. Introen er flot klaver, der bygger over i deres uptempo goth lyd, og man bliver ramt af Vitaccas smukke baryton, der bliver også leget lidt med noget growl i et enkelt vers, også tilbage til lidt klaver igen. Denne leg og de små eksperimenter, er helt væk på resten af Antiadore. Hvor er de store hjerteskærende klaverstykker? Hvorfor bliver der ikke growlet lidt mere. Der er ingenting til at holde opmærksomheden fast. Antiadore har ikke de stærkeste varer at byde på. Der er ingen superstærke numre, men der heller ingen som er absolut svage. Det er bare et middelmådigt sammenspil af sikker, lettilgængelig, enslydende goth metal, der er set før så mange andre steder. Hvis man har hørt Lacrimas Profundere med Rob Vitacca på vokal, har man også hørt dette album.

Åbningsnummeret og det mest spændende My Release in Pain