En musikstil byggende på en symfoni af punk, rock’n’roll og black metal, er måske ikke lige det, som jeg er mest vant til at høre. Alligevel er det denne stil norske Kvelertak spiller på deres første udspil Kvelertak fra 2010. Det er mit første bekendtskab med bandet, som siden albummet kom ud sidste år, har høstet flere roser, hvilket måske er grundlaget for, den skive jeg har fået mellem hænderne, er en speciel edition udgave med 6 ekstra live versioner af nogle af albummets numre.

Min umiddelbare første tanke da track 1 Ulvetid går i gang,er hold kæft hvor det her fedt. Nummeret brager ud med et kor råbende Kvelertak, hvorefter instrumenterne tager over, og den blacklignende vokal starter på fuld tryk. Der er en enorm energi i nummeret, som præger skiven hele vejen igennem, og jeg kunne mærke, hvordan adrenalinen begyndte at pumpe rundt kroppen, da nummeret gik i gang. Jeg kunne simpelthen ikke sidde stille, men var nød til at rejse mig op, og begynde at svinge kroppen i takt til musikken.

Der er ingen tvivl om at gutterne i har Kvelertak har hentet inspirations fra deres mørke brødre i black metallen, for alle teksterne er på norsk samtidig med, vokalen samt visse af de instrumentale passager har et black metal præg over sig, og Hoest fra det norske black metal band Taake har da også sin gæsteoptræden på skiven. Derudover bliver der flittigt brugt elementer fra rock’n’roll, især hvad angår guiatar og riffs, og sammen med de hurtige og energifyldte elementer fra punken, skaber det en helt speciel lyd på Kvelertak. Denne blanding af rock’n’roll, punk og black metal har skabt en hvis hype på metal scenen såvel som rock scenen, for blandingen af disse genre, gør musikken mere lytter venlig end hvad man normalt oplever med musik indeholdende black metal, og jeg har selv oplevet at høre Kvelertak på en lokal bar. Om man kan li’ denne mere lyttervenlige metal, er op til en selv, men for mig er der ingen tvivl om, at Kvelertak sammen med andre er ved at nedbryde rammerne for, hvem og hvor metal kan høres, og jeg er personligt ikke bange for som andre rundt på nettet, at Kvelertak er ved at sælge ud,så metallen bliver alt for fluffy og mainstream. Jeg synes det er fedt, at bandet kan lave en musik med alle de elementer som jeg elsker, og som jeg kan spille for andre uden for metal scenen, uden folk kigger skævt på mig, og beder mig skifte nummer inden der er gået et minut. Men nu nok om det, og tilbage til det vigtige, musikken.

Jeg synes virkelig, at Kvelertak på deres debutskive rammer noget, som er virkelig fedt og for mig nyskabende. Numre som Ulvetid, Mjød, Fossegrim, Blodtørst og Utrydd Dei Svake er sublime numre, med en virkelig fed energi, som giver en løst til at tømme de første 20 øl og en enkelt absinthe, og derefter svinge garnet i takt, og da flere af teksterne handler om netop dette emne, er det for mig en naturlig reaktion. Derudover er der både referencer til den nordiske mytologi og mere makabre emner, så her slår elementer fra punken og black metallen til igen.

Jeg er svært glad for skiven, og den har kørt konstant i høretelefonerne, siden skiven røg ind i ørerne for første gang for en måneds tid siden. Jeg synes, jeg konstant opdager nye elementer i musikken, hvilket gør dens levetid dejligt lang. Det er svært at beskrive musikken og de følelser, som den vækker i mig fordi, at jeg synes, den er så anderledes i forhold til hvad jeg ellers har hørt før i tiden. Derfor nærmer Kvelertak sig også en topkarakter, da skiven er virkelig fantastisk. At den så ikke når helt op og ringe skyldes, at jeg mangler lidt variation numrene imellem. Det er en opskrift må succes Kvelertak kører efter, men jeg kunne godt have brugt lidt mere variation og flere breaks. Derudover har jeg ikke så meget mere at tilføje end, at skiven får de varmeste anbefalinger herfra, og hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Kvelertak, synes jeg, at du skal se at få det gjort.