Anden runde
Svenske Jakob Björnfot er geniet bag projektet Kvaen, som så dagens lys forrige år med debuten The Funeral Pyre. En hæsblæsende omgang punket, proto-black spækket med soniske referencer til 80’ernes speedmetalverden. Nu er Kvaen så klar med opfølgeren, The Great Below, og én ting er sikkert: nemlig det, at tempoet kun er blevet skruet op, og den ild, der brændte på debuten, er nu et buldrende og bragende inferno, klar til at fortære alt på sin vej – hvilket matcher en af de lyriske perler fra The Great Pyre: ”Fire, fire, fire fucking fire!”
Rigtige venner kan ej købes for guld
Jakob må være en herlig gut at arbejde med, for ser man på listen over gæsteoptrædende på albummet, så spotter man hurtigt et par store navne som Mathias Lillmåns (Finntroll), Mike Wead (Mercyful Fate, King Diamond, ex-Candlemass), Nephente (Netherbird), Sebastian Ramstedt (Necrophobic) og selveste Jeff Loomis (Arch Enemy, ex-Nevermore). Med en gæsteliste som denne står det klart, at guitaren er det absolutte fokuspunkt, og at The Great Below udelukkende handler om fede riffs og storladne soli, hvilket albummet da også slår fast fra første sekund med åbningsnummeret ”Cauldron of Plagues”, som emmer af 90’ernes Gøteborg-scene med et drys norsk sne på toppen og akkompagneret af riffs fundet på gaden i The Bay Area. At albummet så ikke åbner med titelnummeret, forstår jeg ikke helt, for ”The Great Below” er virkelig der, hvor Kvaen virkelig spiller med musklerne. Her mødes speed metal og melodisk black metal i en smuk omfavnelse, der får en til at tænke på både Dissection og Skeleton Witch, og hele balladen rundes af med Jeff Loomis, der, let som en leg, river en hæsblæsende solo ud af røven. Her er et tip til alle bands nogensinde: hvis I kan få Jeff Loomis med på jeres album, så gør lige det – den mand gør alt bedre
På ”In Silence” tillader Jakob at skrue lidt ned for tempoet, ikke at vi da kommer under de 100 km i timen, men alligevel får vi nok det tætteste på en sjæler, som The Great Below har at byde på, og det Dimmu Borgir-influerede nummer klæder faktisk albummet utrolig godt, da det netop tilbyder et afbræk. Det er dog en kort respit, for de næste to numre, ”Damnations Jaw” og ”Sulphur Fire”, hamrer speederen i bund igen, og fremad drøner den ramponerede Volvo på ny. Der er sørme også plads til lidt viking-Bathory-inspireret svensk fællessang på ”Ensamvarg”, hvor de to herrer Björnfot og Lillmåns duellerer i, hvem der mest lyder som en morgensur bjergtrold. Trods hvor kontrastfyldt nummerets sing a long-elementer er, så virker det, og albummet ville føles forkert, hvis man fjernede det, da det er med til at vise de mange facetter, som Kvaen indeholder. Hvis man endelig skulle til at pille ved noget, så kunne Kvaen have overvejet, om ”Damnations Jaw” havde behøvet at vare hele fem minutter, og ligeledes kunne man fristes til at have efterladt ”Your Mighty Have Fallen” på tegnebordet, men guitarsoloen redder dens eksistens på målstregen.
Det foregående album The Funeral Pyre led under en helt håbløs produktion, der var både skramlet og mudret. Dette er, heldigvis, ikke længere et problem, for The Great Below lyder helt fantastisk, så kæmpe ros til hvem end der har stået for at mixe og producere Kvaens andet album!
Skandinavisk voldsorgie
The Great Below er en bombastisk og hårdtslående omgang speed-/black-/døds-/viking-metal. Det er vitterligt lyden af den svenske og norske scene, der vælter sig i et enormt voldsorgie, og der bliver konstant kæmpet om, hvem der skal være top, og hvem der skal være bund. Udover at være proppet med eminente riffs og geniale soli, så er der en ungdommelig og naiv tilgang til musikken, som emmer af fis og ballade. Sangene prøver konstant at overgå hinanden, som deltog de alle til Wacken Metal Battle, vel vidende at der kun kan være én vinder. Med andre ord: lyt til Kvaen, lyt til The Great Below.