The KillerHertz mangler styring og retning, men når begge hænder er på rattet og speederen er i bund - så er de flyvende
Dannet tilbage i 2011, og med en baggrund fra bands som Pitchblack, Gothic Domain, Saturnus og The Awakening er The KillerHertz et rutineret band som har styr på historikken og kender spillereglerne. Bandet tager afsæt i 80'ernes bløde thrash og kombinerer Megadeth med melodiske og fængende omkvæd, der kan lede tankerne i retning af Dizzy Mizz Lizzy. Umiddelbart lyder det lovende, men desværre er albummet en noget ujævn oplevelse.
(Mega)godt Første nummer, `Rebelheart' lyder som Megadeth i Countdown to Extinction dagene. Ja, selv vokalen lyder som Megadave, og det swinger, men alle de små sjofle triks og guitarsoloer er dog stadig forbeholdt mesteren. Næste nummer forsætter i samme stil og, som stor Megadeth fan, er jeg godt underholdt. Soloen passer pænt til nummeret, og omkvædet er svært at ryste af sig. Det er ikke originalt, men det er (mega)godt.
Faldet `The Fall' er derimod noget lidt andet, og desværre også til den kedelige side. Omkvædet klæber fast på den klæbrige måde og næste nummer - `Better Days' - har desværre også en slagside i retning af det lidt anmassende.
Sådan forsætter albummet med begejstre, for så straks herefter at fremtvinge hængemule og torskemund hos undertegnede. `Feeding the Damned' mangler retning, mens `Shattered' er et godt nummer, men et fedt omkvæd, og drevent riff.
Produktionen og et forvirret anmelderkorps Alt i alt er albummet en noget rodet og forvirret affære, hvor det er svært at finde fodfæste. Derfor kom det også bag på mig, at albummet er produceret af (selveste) Flemming Rasmussen. KillerHertz burde have alle forudsætninger for, at komme i mål men det kræver åbentbart en sikker hånd og hård styring. Umiddelbart skulle man tro at det var det perfekte match, men desværre er produktionen ikke i top ligesom materialet peger i for mange retninger.
I forbindelse med research til denne anmeldelse har jeg læst andre anmeldelser af albummet, hvor konklusionen er nogenlunde enslydende. Men sjovt nok er der uenighed om hvilke numre som fejler og hvilke som kommer i mål. `Rebel heart' bliver af gfrock kaldt for "albummets svageste skæring", hvor jeg mener at det er ét af de bedre.
Den svære to'er To'eren siges at være svær. The KillerHertz har potentialet, men arbejdet skal ikke ske i øvelokalet men i stedet med at finjustere udtrykket og finde en hård hund som kan tydeliggøre en retning, og som kan finde det rigtige udtryk.
Det bliver ualmindeligt spændende hvordan The KillerHertz angriber den opgave.
Tracklist: 1. Rebel Heart 2. Let The Game Begin 3. The Fall 4. Better Days 5. Feeding The Damned 6. Shattered 7. Youth Inc 8. Shine A Light 9. Swansong 10. Redeem Me 11. A Killer Anthem
The KillerHertz - Let the Game Begin (promo video)
