En guitarist og en trommeslager går ind på en bar…
Dannet tilbage i det herrens år 2011 af barndomsvennerne guitarist og frontmand Thomas Trold og trommeslager Kent Killerhertz. Med sig har de Jonas Roxx (lead guitar) og Jakob Nielsen (bas). I baggagen har de to fuldlængdealbum, A Killer Anthem (2014) og A Mirrors Portrait (2018). Begge indspillet i Earplug Studio og mixet og mastered af ingen ringere end Flemming Rasmussen (Metallica, Morbid Angel, Blind Guardian m.fl.). Denne gang har de indspillet samme sted, mens Nicklas Sonne (Defecto) har stået for mix og mastering i Sonne Studios.
Den uskyldige synd er pakket pænt ind
EP’en starter med ”Innocent Sinners”. Fire i gulvet, rendyrket hardrock. Det kan trække nogle referencer fra bands som Guns N’ Roses, Megadeth og deslige. ”Ill Addictive Romance” følger op med samme opskrift. Thomas’ rene vokal fornægter sig ikke og lyder bedre end nogensinde. ”Foodchain Victim” er skam også hardrock, men til gengæld er der lidt mere smæk på. Flere riffs, breaks og dynamik. I min optik er det uden tvivl EP’ens stærkeste skæring.
Killerhertz har valgt at lave en hardrocket version af Danseorkestrets ”Kom Tilbage Nu” – den udødelige klassiker fra midt-80’ernes dansegulv. Med sig på percussion har de endda det originale medlem (og en gudsbenådet sessionmusiker) Jacob Andersen. De gør det uden tvivl af en forkærlighed for netop den sang, fordi den har været en del af deres ungdom. Desværre synes jeg ikke, det er lykkedes dem særlig godt.
Jetz mit mehr Sonne
Nicklas Sonne har haft sine skarpe ører og fingre med i slutproduktionen af EP’en, og selvom Flemming Rasmussen er en legendarisk producer og tekniker, så er Sonne efterhånden på et ret højt niveau. Lyden er fortættet, vokalen er skarp uden at være skærende. Rytmesektionen er veldefineret og tung.
The Killerhertz er uden tvivl vokset en hel del siden deres sidste udspil, A Mirrors Portrait, og det er absolut positivt. De står stærkere end før og virker mere sammenspillet og besluttet på disse sange. Innocent Sinners er klart et lyt værd, trods den (i mine øjne) blasfemiske destruktion af en 80’er-klassiker. Forhåbentlig får jeg set dem live efter denne nedlukning, da jeg tror, det er dér, de virkeligt skinner igennem!
