Justin Hate - Wandering Deathbird

Wandering Deathbird

Udkom

Type:Album
Antal numre:6

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Justin Hate hedder et af de nyeste skud på den danske hardcore scene. Den nyeste EP fra bandet hedder Wandering Deathbird, og henviser efter bandet selv til navnet på et møl, som ifølge overtroen varsler død og ødelæggelse. Et velvalgt navn til en skive, hvor netop dette tema er omdrejningspunktet.

Efter en basintro på første nummer "Damn you to Hell", går musikken for alvor i gang med en skrigende vokal, tunge riffs og punk-lignende trommer. Stilen er hardcore, men blandet med flere forskellige genreelementer såsom sludge, død og til tider visse melodiske elementer. Udover den skrigende vokal, bruges der flere steder backing vokal, hvilket fungerer godt. Det giver Wandering Deathbird en god variation. Derudover er der god vekslen i tempoet, så tempoet ikke konstant er skruet i vejret. Der er en konstant vekslen, hvilket mit eget favorit nummer, titelnummeret "Wandering Deathbird", er et godt eksempel på. Her startes med næsten ulidelige tunge og langsomme riffs, som bliver afløst af et hurtigere tempo, for igen at blive tungt og langsomt.

I det hele taget er Wandering Deathbird en ganske god skive, og man keder sig ikke de lidt over 16 min. de seks numre varer. Justin Hate er et band, som det helt sikkert er værd at holde øje med, og jeg glæder mig til at høre mere fra bandet.

Trackliste:

1. Damn You to Hell 2. Martyr 3. Wandering Deathbird 4. We Are the Dark 5. Creation of Crucifixion 6. True Nihilist

Her er titelnummeret Wandering Deathbird