Ukendte tyskere udgiver konceptalbum

Imperious er et projekt skabt af amatørmusikere. Folk, der nørder med musikken, når arbejdsdagen er forbi og langsomt (i dette tilfælde tog det 8 år) får stablet albums og koncertdatoer på benene. Det gør dog, at musikerne har den fulde magt over sangskrivningen. Med kreativitet og gennemtænkt opbygning kan sådanne projekter blive guldminer for andre musikentusiaster. Giv det en chance og følg med, når Odysseus på Tales Of Woe 1 og 2 besejrer fortidens monstre i takt med autentisk, mørk og ekstrem folkemetal.

Oldtidens eventyr udspiller sig

Med harmonisk orkestermusik i baggrunden introducerer en fortællerstemme første halvdel af Imperious’ værk med det mundrette navn Tales of Woe - The Journey of Odysseus, Pt. 1: From Ilion to Hades. Den lange opbygningssang ”At the Shores of Illion” varsler ligesom pladens navn, hvad lytteren har i vente. Er man ikke stået af efter det margensmadrende albumnavn eller den lange introharmoni, kan man godt glæde sig. Pladen lever nemlig fuldt op hertil.

Med en rusten blackvokal springer vi ind i en af verdenshistoriens mest fortalte fortællinger. Guitarerne og bassen stemmer i med tremoloriffs på en bund af velplacerede blastbeats. En autentisk og alvorlig stemning trylles frem gennem blackmusikkens kaotiske instrumentvirvar. Mixet er lækkert og bliver på ingen måde gjort til skamme af produktionen, der langt fra lyder amatøragtigt. Sangen er et otte minutter langt power-track, der hurtigt får suget lytteren ind i det mytologiske univers. Nogle riffs gentages lidt oftere end de er berettigede til, og teksten er der ikke meget nyfortolkning i.

Generelt opnås en god dynamik gennem de mange skift mellem hæse skrig, fortvivlede clean-vokaler og drabelige brøl, samt tremolo- og groovestykker, hvilket kompenserer for de nogle gange lidt udstrakte riffs, som er første halvdels eneste markante svaghed. Atmosfæren er dog mindst ligeså vigtig for et blackmetal-inspireret konceptalbum som dette, og her mangler ikke noget. Med drømmende melodier og en passioneret vokal suges man direkte ind i heltesagnet. Selv fortællingens fristende kvindefigurer får man at mærke på ”Celestial Tunes Of Moral Fraud” – de spiller da også en central rolle for myten.

Lange, brutale sange i klassisk univers

Hvem skulle have troet, at noget så tørt som oldtidskundskab kunne ryste et solidt, ekstremmetal album af sig? Jeg var selv mildt skeptisk overfor temaeet og de obskurt lange titler, men efter at have lyttet til albummene er jeg overbevist. Græsk mytologi kan blive præcis ligeså godt som vikingesagaer i mødet med metalmusik. Imperious er nået utroligt langt, med hvad de havde til rådighed, og kaprer 9/10 kranier for første del af dobbeltudgivelsen. Læs videre: Anmeldelsen af anden halvdel.