Illdisposed spiller koncert i Fermaten, Herning .
Illdisposed - 1-800 Vindication

1-800 Vindication

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8,7/10 baseret på 3 stemmer.

For helvede da... hvem havde troet, at Ølldisposed skulle rejse sig så flot som tilfældet er på dette mesterværk, efter det jævnt flade "Kokaiinium" album. Ikke undertegnede ihvertfald, og derfor er overraskelsen og beundringen ved dette friske dødspust des mere overvældene. Jeg kan uden tøven og med stiv diller straks slå fast, at Illdisposed atter har taget førertrøjen på hvad dansk ekstrem metal angår (okay, de må nok dele den med Mercenary, efter deres seneste og ligeså overbevisende kraftbombe, "11 Dreams"), idet at der på "1-800 Vindication" bliver smadret, rokket og rullet igennem til den store guldmedalje - og det er med en intensitet sjældent set. Der lægges ud med den selvsikre "I Believe In Me" der meget passende åbnes af en kort radio intro, hvor der tunes ind på drengenes diskografi optil nu - og dette skal ses i lyset af at "Vindication" på tre væsentlige punkter er en frisk start og helt ny begyndelse. Først og fremmest er der hele historien om kontrakten med Roadrunner, som de fleste metalhoveder har hørt om - og sikkert ligeså mange stuset over. Derefter selve musikken, som herpå er yderst melodiøs, og hvor der leges med en del elektroniske hjælpemidler og et passende omfang af rene vokal spor. Lyden er dog stadig uminskelig Illdisposed med velkendt subwoofer vokal (krydret med aggressive skrig), samt en god sjat rulleriff. Sidst men ikke mindst er der selve helhedsindtrykket, som virkelig imponerer denne gang, ikke set siden den mesterlige "There's Something Rotten..." fra 1997 - et album jeg iøvrigt den dag idag stadig vil tilkende 9/10. Udover det består "Vindication" af en fed perlerække af knogleknusende numre, som den svinsk fede "Dark", den anderledes "Now We're History" og den sønderrivende "In Search Of Souls" - samt alle de andre velkomponerede og fængende lækkerier. Det er faktisk kun i de sidste par numre, at albummet daler en smule i niveauet, og derfor 'kun' får 9 hoveder. Det ændrer dog ikke ved, at det er din fornemmeste opgave at gå ud og investere i dette stykke pragteksemplar af brutal vellyd. (Fyrsten)

Da rygtet om, at Illdisposed var blevet signet hos selveste Roadrunner, troede jeg at det var en joke, hvilket enhver nu kan se at det ikke var! Illdisposed har siden debuten "Four Depressive Seasons" fra 1992 været et af mine absolutte favorit deathmetal bands, så det var ikke uden en vis fryd, at jeg kunne konstatere, at der virkelig var hold i rygterne om en kontrakt hos Roadrunner. Hvad har Illdisposed så at byde på, på "1-800 Vindication"? Jo, rent musikalsk er der ingen tvivl om, at det er Illdisposed vi har med at gøre, selvom de virker meget mere tilbagelænet, stemningsfulde og melodiske, end de gjorde på deres seneste udspil, den uhyre brutale "Kokaiinum"! Bo Summer har i min bog altid været verdensmester i growl og den status minifesterer han endnu engang. I det instrumentale univers, hersker der ingen tvivl om, at Illdisposed spiller røven ud af bukserne på langt de fleste internationalt kendte deathmetal bands - og de gør det på deres helt egen storslåede stil. Deres kombination af brutalitet, stemning, groove og ekstrem flotte guitarsoli er enestående. Ingen andre end illdisposed formår at få disse kombinationer til at gå op i en højere enhed. Skiven starter med en sjov intro, som er en radio der scanner sig gennem Illdisposed's tidligere materiale, inden den logger sig fast på riffet fra den meget flotte og stemningsfulde åbner "I Believe In Me". Tracks som absolut også er værd at fremhæve, som klare klassiskere er "Dark", "Now We're History", "Still Sane", "In Search Of Souls" skivens fedeste "Jeff" og afslutningsvis "The Final Step"...

Produktionen er blevet en del pænere og knap så rå og mørk, som man ellers kender det fra den kant. Det kan jo skyldes Roadrunner, der nok ikke har ment, at den rå og mørke lyd, som man sædvanligvis har forbundet med illdisposed, ikke passer godt nok i Roadrunner régi... Dermed ikke sagt, at Illdisposed er blevet dårligere, eller at de har solgt ud. Produktionen har bare fået albummet til at virke langt mere prof, end man har været vant til tidligere. Illdisposed er og bliver et af mine absolut favorit deathmetal bands, og det har de med dette udspil endnu engang slået fast med syv tommer søm! (DSW)