De spanske salsa tungsters Ill Niño fortsætter ufortrødent deres spanish Guitar korstog hvor de slap med det anmelder roste album "Revolution...". Stilen på "Confession" er da på mange områder også i samme ånd som på det forrige album, i hvert fald med hensyn til de metalliske rockede elementer, hvorimod de mere percussion prægede elementer kommer mere til sit fulde rette udtryk på den nye skive. Især den spanske guitar er meget fremhævet, hvilket virker fænomenalt på især skæringer som "How Can I Live", "Lifeless... Life" og "Numb". Den kompositoriske stil er på mange områder i samme ånd som på "Revolution...", dog savner jeg til tider noget variation i de respektive numre. Det kan til tider være svært at adskille de enkelte numre og en stor årsag til denne frustration er de meget Linkin Park lignende refrains, samt sangerens monotone rene sang på skæringer som feks. "This Time For Real" og "Cleansing". Dermed ikke sagt at pladen i sig selv er monoton, nej tværtimod, Ill Niño spiller med autoritet og formår at gennemløbe hele det musikalske spektre i et meget højt niveau. Her er alt lige fra fede melodiske guitarpassager til skrig og sang samt spansk guitar i bedste Tori Amos stil (Spanish Guitar). Trommespillet er fænomenalt og bassisten distinkt. Generelt kan man sige at "Confession" på mange områder favner vidt og at skiven indeholder flere potentielle hits end på "Revolution...". Dermed ikke sagt at tempoet er skruet ned. Ill Niño er stadig et metal band, den eneste forskel på den tidligere skive og "Confession" er at de musikalsk set formår at appellere til et støre publikum.