Hevilan - Symphony of Good and Evil

Symphony of Good and Evil

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 2/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvad Hevilan foregår der?!

Det sker tit og ofte, at man samler et album op fra en artist, man aldrig har hørt om før, og allerede før man har hørt musikken, har man en ide eller to om, hvad man kan forvente. Den ide er baseret på bandnavn, albumtitel, coveret, sangtitler, oprindelsesland og andre detaljer. For eksempel da jeg læste, at Hevilan var fra Brasilien, og at de spiller ”heavy metal”, forstillede jeg mig prompte noget relativt simplistisk truckerrock a la Motörhead eller Saxon. Da jeg så læste albummets titel og så det mildest talt farverige cover, gled mine tanker hen imod tyskerpower som Helloween eller Gamma Ray. Alt sammen indtryk der fik mig til at tænke over, hvorfor jeg i alverden havde samlet skiven op i første omgang. Nu har jeg så hørt, hvad Symphony of Good and Evil byder på, og jeg er ikke sikker på, hvad i Hevilan jeg lige har hørt.

Dio vender sig i graven

For jo, nok er der elementer af klassisk 70’er-heavy, og der er bestemt også rester af tyskerpower, men herre jemini, hvor er der også alt muligt andet! Symphony of Good and Evil er en sonisk rodekasse, og det virker til, at bandet har taget Yngwie Malmsteens mantra om, at ”more is more” for gode varer. Den bedste sammenligning vil måske være ”Rainbow på MDMA”, for jeg skal da love for, at vokalisten Alex Pasquade har kigget dybt i gryden med Dio-efterlignere. Men at forsøge at kopiere den måske største stemme i metalverden var ikke nok for Hevilan – næ, nej! For bandet har forsøgt at få ALT til at lyde stort: produktionen er overdreven, instrumenterne unødvendigt højlydte, og alting skal druknes i effekter. Nu har jeg aldrig oplevet dem live, men jeg forstiller mig, at de er den type band, der altid har vindmaskiner på scenen – bare fordi. Tag for eksempel de to obligatoriske ”lightere-i-luften”-ballader ”Always in My Dreams” og ”Waiting for the Right Time”. De hørmer af glimmer samt røg- og vindmaskiner, der udkæmper en episk duel på scenen. Måske det er den symfoni mellem godt og ondt, som albumtitlen refererer til? Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst hørte så vammel fløderock, som de to. Det er så sukkersødt og klistret, at man føler et behov for et bad, efter man har hørt dem – det er så ringe, at jeg bliver nødt til at antage, de er ironiske indslag, alt andet kan min forstand ikke holde til.

Det er meget tydeligt, at Hevilan vil en masse – og helst på én gang. De vil være thrash, heavy, prog, power, melo-død og slager, og hvor prisværdigt eksperimenteren end er, så er det at kende sine egne begrænsninger endnu mere prisværdigt – i hvert fald hvis man er Hevilan. For nok er de tre sydamerikanere kompetente musikere, men det bliver man ikke en dygtig sangskriver af, og ej heller hjælper det, at de ingen realitetssans ejer. Der er hele 12 numre på Symphony of Good and Evil, og det var der bestemt ingen grund til – det er simpelthen for mange, især da en del af dem blot fungerer som opbygning til efterfølgende numre – hold nu op med det pjat, og slå de to numre sammen! Hvorfor eksisterer et nummer som ”Symphony of Good and Evil Part I Revelation” overhovedet? Det er intet andet end næsten fem minutters lirumlarum og korsang – stop jer selv! Og som det endelige søm i kisten, slutter hele møget – naturligvis – af med ”Symphony of Good and Evil Part IV Epilogue”, som igen blot er et minuts korssang – sig mig, Hevilan, skal jeg tage det her personligt!?

Er der en voksen til stede!?

Symphony of Good and Evil gør mig decideret arrig! For Hevilan er dygtige musikere – hvilket er den absolut eneste årsag til, at jeg giver dem to kranier i stedet for et – og de har faktisk nogle gode ideer, men så stopper festen også der! For hvad nytter det, når de er så ubehjælpsomt ude af stand til at bruge deres ideer og talent til noget som helst?! Der mangler simpelthen en voksen i form af en producer, manager eller specialpædagog til at holde de tre her i ørene, for de kan slet ikke administrere fri leg. Der skal sættes nogle meget stramme rammer op, og de skal tvinges til at følge en rød tråd – for det her er simpelthen en værre omgang rod! Fy, Hevilan, fy!

 

 

Tracklist

  1. Dark Paradise
  2. Rebellion of the Saints
  3. Great Battle
  4. Here I Am
  5. Always in My Dreams
  6. Devil Within "Part I Evil Approaches"
  7. Devil Within "Part II Hammer of the Gods"
  8. Waiting For the Right Time
  9. Symphony of Good and Evil "Part I Revelation"
  10. Symphony of Good and Evil "Part II Dark Ages"
  11. Symphony of Good and Evil "Part III Song of Rebellion"
  12. Symphony of Good and Evil "Part IV Epilogue"

Kommentarer (3)

les bleu

ringe shit

Til grin. - lyt til Orm .

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 33

Yep

Ja eller lyden af en prut i et badekar, eller hvad som helst - bare ikke dette album!

løvefod

badekar.

jeg smitter med OMR.

Tilføj kommentar