Night of the black attack 4.0
Hellfueled - Volume One

Volume One

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Stoner Rock
Spilletid:38:30
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det er unægteligt svært ikke at lade sig imponere over den markante svenske metal/rock scene, som gennem en endeløs årrække velfortjent har begejstret kloden rundt. Seneste appelsin i turbanen er så åbenbart, at selveste Ozzy har taget konsekvensen heraf, og genfødt sig selv i det svenske i vokal skikkelse af Andy Alkman. For med Alkman's stemme kommer man næppe tættere på en direkte kopi af den gamle stive gøgler, som tilfældet er her. Musikalsk blev jeg også hurtigt ledt på et mindre sidespor, da "Midnight Lady" rullede ud af højtalerne. ’Det her nummer har jeg sgu hørt før’, tænkte jeg alt imens jeg begyndte at lede min lidt mangelfulde Black Sabbath samling igennem – til trods for at Hellfueled i bookletten stod krediteret som skabere af samtlige skæringer på "Volume One". Der måtte simpelthen være tale om en trykfejl, men mysteriet blev løst da jeg senere fik gravet nummeret frem på en Sweden Rock kompilation – og ja, med Hellfueled. DOH! Så snu som du vel er, har du nok regnet ud hvor vi stilmæssigt befinder os – nemlig i et lige lovligt Ozzy inspireret land, hvor der tilmed hentes i både pose og sæk fra tiden med Sabbath og hans solo ting. Tilsæt så oven i hatten noget lige ud af landevejen rock og rul – og du har med hundrede procent sikkerhed cirka (?) en idé om hvor i verden vi er henne. Jocke Lundgren fuldender med sin spade både de rockede tunge Iommi riffs med de karakteristiske overtoner som Zakk Wylde ofte ynder. På ingen måde nyskabende, men til gengæld både kompetent, vellykket og charmerende uhøjtideligt på en sjov måde, der nok skal tilfredsstille inkarnerede fans af den gamle cirkus hest.

Kommentarer (2)

Omnio

Omnio

Tidligere anmelder

Indlæg: 157

Flere kender sikkert også

Flere kender sikkert også forsangerens stemme fra Dream Evil's "No Way" (fra "The Book..."). Er ret sikker på, at det er ham, der synger derpå?

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Jeg ved ikke hvorfor den så

Jeg ved ikke hvorfor den så sent bliver distributeret i Danmark . Pladen udkom D.22/04, og pladen har kunnet købes i alle Heavy Shops i DK, fra den dato.

Tilføj kommentar