Hjemsøgt af produktivitet
Der har da så sandelig været godt gang i Haunt de sidste par år. Med et nyt album hvert år siden debutudgivelsen i 2018, er de nu klar med deres tredje album Mind Freeze. De californiske herrer må i den grad siges at få noget for hånden, selvom deres succes indtil videre stadig har været forholdsvis begrænset. Man kan derfor spørger sig selv, om problemet ligger i kvaliteten, da kvantiteten i den grad ikke fejler noget, eller om problemet nærmere skulle skyldes dårlig markedsføring og nogle lidt for forhastede udgivelser.
Hurtig hard rock dog med skønhedsfejl
Albummet starter med sangen “Light the Beacon”, og allerede her kan bandets inspirationskilder tydeligt høres. Den meget melodiske guitar gennem sangen, giver tydelige associationer til startfirsernes NWOBHM (New Wave of British Heavy Metal) scene, blandet med en god sjat traditionel hardrock. Mixet mellem de tunge power akkorder og de harmoniserede melodistykker lyder dermed som et mix imellem Thin Lizzy og Iron Maiden, hvilket i høj grad er et kompliment. Der er dog også nyere inspirationskilder, der sniger sig ind, da sangen også med sin synthdrevne åbning og poppede vokal hurtigt får tankerne hen på de meningssplittende Ghost og deres sans for at kombinere hard rock med mere radiovenlige poppede elementer. Dette vil nok afholde nogle lyttere fra fuldt ud at nyde pladen, da denne kombination bestemt ikke er alles kop te. Dette generer mig ikke personligt. Men der er desværre enkelte skønhedsfejl ved Trevor Churchs stemme, som jeg har svært ved at abstrahere fra.
Church har en meget læspende vokal, der endda formår at lyde en smule påtaget. Dette passer ikke særligt godt til bandets lyd. Det er særligt irriterende, når man lytter til bandets mere energiske og hurtige sange, hvor hans vokal i kontrast kommer til at virke en kende for svag sammenlignet med den musik, han synger over. Det er efter min mening meget ærgerligt, da det er på disse sange, at bandet viser sit fulde potentiale. Sange som “Fight or Flight” og “Divide and Conquer” er pragteksemplarer på, at poppede melodier og radiovenlige omkvæd altså godt kan mixes med sweep-pickede guitarsoloer og palmmutede åbne strenge. Det fungerer desværre knap så godt, når synthen kommer ind, da den virker en smule malplaceret og tvunget. Mærkeligt nok er det albummets hovedsingle “Mind Freeze”, der siger mig mindst. Selvom sangen ved første gennemlytning virker tiltalende med sit fængende omkvæd, finder man ved flere gennemspilninger frem til, at dette faktisk er dens mest irriterende element. Der er intet galt med et simpelt omkvæd, men “And it’s freezing in my mind/The winters kiss has made me blind” lyder desværre en kende for kliche. Især taget i betragtning af, hvor mange gange dette gentages gennem den mere end fem og et halvt minutters lange sang.
Ærgerlig vokal og synthesizer på et ellers lovende album
Mind Freeze er på mange måder en blandet oplevelse. Der er rigtigt mange fine elementer, som jeg håber, at bandet vil holde fast i på senere udgivelser. Bl.a. deres sans for melodiøs og hurtigt galopperende guitar mixet med mere poppede omkvæd. Der er desværre også flere ting, der fungerer knap så godt for dem. Selvom synthesizers sagtens kan blive brugt succesfuldt i metal, (Iron Maiden, Emperor, Dimmu Borgir osv) virker det i Haunts tilfælde en smule banalt. Jeg synes dog, at det, der trækker alvorligt ned, er vokalen og Trevor Churchs måde at synge på, da dette modsat synthesizeren er en konstant faktor gennem albummet. Trods min kritik synes jeg stadig, at bandet har vist et ret stort potentiale, og jeg vil derfor heller ikke udelukke, at de med fremtidige udgivelser ville kunne vinde mig over. Men det sker desværre ikke med dette album.
