Fallout er Slumber's første album, hvilket indeholder syv sange. De kalder deres musikstil for atmosfærisk metal, som jeg godt kan give dem ret i. Til dem, der skulle være i tvivl om, hvad atmosfærisk metal er, ville jeg kalde det atmosfærisk gothic metal.
Hvad skiller så dette band ud fra nutidens gothic metal? Jow, en ting er ihvertfald forsangeren, der for en gang skyld ikke er en kvinde. Man kan høre, at sangeren Siavosh Bigonah, bruger hele sin lungekapacitet for at give os den fede brutale growl. Så kan jeg kun håbe, han bibeholder dette på deres næste album også.
Udover dette, er det syv mand store svenske band god til at skabe velsammenhængende sange og en god rød tråd igennem hele albummet. Lyden er også lækker, og indspillet i deres eget studie, "Chaos Practice Studio". Musikken er inspireret af Tiamat, Katatonia, Therion og Opeth, og grunden til, at jeg giver Slumber 80% er, at en del af guitar melodierne lige minder mig lidt for meget om Katatonia's.