Vinylbanner
Halloween - Terrortory

Terrortory

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Prog rock
Spilletid:72.20
Antal numre:16

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Halloween, ikke at forveksle med Helloween, er et amerikansk gysermetalband med masser års erfaring - de har været i gang siden 1981, og nu byder de altså på deres seneste album Terrortory. Skiven starter lige på og hårdt med "Traipsing Through the Blood", som er en tung sag med dobbelt stortrommer, lettere aggressive riffs og hele pivtøjet. Efter en creepy intermezzo i form af "At the Gates", sparkes titelnummeret i gang, som også er tungt men som trækker på lidt mere klassisk metal-riffage. "Images Quite Horrible" vender tilbage til det mere hårdtslående er har ligefrem samme aggression som et speed/thrash-nummer, og "Her Ghost Comes Out to Play" er endnu en tung sag, der trækker mere på den klassiske metal. Ved "Caught in the Webs", som er en tung og doomet sag, er tonen efterhånden sat for dette album. Således byder Halloween på klassisk metal, der til tider er aggressiv med elementer fra US power-, thrash- og speed metal, men som også indeholder masser af tunge stykker og enkelte grooves nu og da (verset i "Scare You" er et godt eksempel herpå). Og der er da også plads til en episk ballade i form af "Dead on the Inside" samt et akustisk nummer i form af "Into the Afterlife". Jeg synes, at Halloweens musik generelt holder. Der er tale om klassisk metal med power metal-elementer, der rocker godt og rocker hårdt - men det er som om, at luften går af ballonen nu og da. Dette kan sagtens skyldes, at albummet er over 70 minutter langt i alt, hvilket måske er lidt for for længe. Heldigvis kan man jo høre skiven et par numre ad gangen. Produktionen kan virke lidt livsforladt, og guitaren lyder ret tør, mens trommerne har lidt af en skarp, dåseagtig lyd. Dette er dog ikke noget, der trækker fra den musikalske oplevelse, og albummet kan sagtens nydes. Nogle vil måske ligefrem se den upolerede produktion som et positivt træk. Sjovt nok fandt jeg i starten produktionen lidt flad, men efterhånden begyndte jeg at synes, at den lidt rå og upolerede lyd var ret fed og gav Halloweens i forvejen til tider hårdtslående musik et ekstra punch. Er man til traditionel metal med et touch af power-thrash, kan man med fordel tjekke skiven ud, men man skal dog kunne tolerere en lo-fi produktion og, albummets samlede spilletid taget i betragtning, skal man nok være dedikeret fan af Halloween for at kunne lytte Terrortory igennem fra ende til anden. Individuelt er de fleste numre dog ganske gode - og specielt de tunge og aggressive af slagsen holder hundrede. Skiven kan sagtens anbefales på den aconto. Tracklist 1. Traipsing Through the Blood 2. At The Gates 3. Terrortory 4. Images Quite Horrible 5. Her Ghost Comes Out To Play 6. Caught In The Webs 7. Scare You 8. Not One 9. Darkside Inside 10. Reinventing Fear 11. I Lie Awake 12. Hands Around My Throat 13. Say Your Prayers 14. Where is Michael? 15. Dead on... 16. Into The Afterlife
Metalvinyl

Tilføj kommentar