Halcyon Way - IndoctriNation

IndoctriNation

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Halcyon Way er progressivt metal/ hard rock band fra Atlanta.

IndoctriNation er bandets tredje skive, og bandet skriver selv, at de trækker på inspiration fra bands som Testament, Dream Theather og Evergrey, og denne beskrivelse er ikke helt forkert, for det er en blanding af teknisk metal, power metal og et snert af død, som drøner ud af højtalerne, når IndoctriNation går igang. Albummet indledes med noget, som minder om en skrattende radio, hvorefter en brutal vokal indleder albummet. Den brutale vokal klinger dog hurtigt af, hvorefter en mere traditionel power metal vokal tager over. Der veksles dog mellem traditionel power vokal og en mere døds lignende vokal på hele albummet, men med en overvægt til den traditionelle power vokal. Jeg kunne godt have ønsket mig mere af den brutale vokal, da denne giver en dybde til musikken, og er med til at skille bandet ud fra andre. Instrumenter køre i et højt tempo, og er af højt teknisk kvalitet. Jeg er især vild med trommerne, som giver en god bund, og som er af høj kvalitet. Derudover skorter det hele ikke med gode riffs og intense melodier. Jeg synes dog, at albummet hen af vejen taber pusten, og bliver køre lidt for meget i samme spor. Derudover har jeg lidt svært ved at se sammenhængen til det sidste nummer The System, som måske er ment som et bonusnummer, men som fuldstændig falder udenfor, da den går mere over i techno stilen. Det er lidt synd, at skiven taber pusten halvvejs, for det har ellers potentiale rent musikalsk til en god karakter, men ender med at må give den 70 %.