Hacktivist - Hyperdialect

Hyperdialect

· Udkom

Type:Album
Genre:Nu Metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

God, dårlig, elendig, rap metal

Selvom heavy metal gerne vil fremstå som en genre, hvor der er plads til alle og deres mere eller mindre virkelighedsfjerne ideer om metal, så er der nogle genrer, der bliver gjort noget mere grin med end andre. Metalcore har længe været beskyldt for en genbrugsprocent på højde med aluminiumsdåser. Deathcore er lidt det samme bare med et tungmetallisk islæt, og så er der rap metal. Bare navnet er nok til at få de fleste til at krumme tæer. Alt ved genren tigger og beder om at blive lavet sjov med, for selv på papiret virker rap og metal som en joke. Men trods oddsene er imod dem, så er det netop rap metal, at britiske Hacktivist i de sidste ti år har begivet sig ud i, hvilket i juni resulterede i Hyperdialect.

En opdateret døgnflue

I modsætning til debuten, Outside the Box, så har Hacktivist stort set skrottet alt, hvad der hedder sang og ren vokal, og hvad dertil hører af melodiske metalcore-inspirerede omkvæd. Alt vokal på Hyperdialect er enten rendyrket rap, eller rap der er lige på nippet til at stikke af i et metalcore-råb. Med arkiveringen af metalcore-omkvædene, så har de gæve briter også valgt at satse hele butikken på, at en instrumentaldel udelukkende bestående af tunge djent grooves, er det rigtige valg.

Hvilket det i store træk faktisk er. Trods det, at pladen består af to af metallens mest forhadte genrer – hvoraf Meshuggah endda har været ude at undskylde for skabelsen af den ene, så kan man ikke benægte Hacktivists evne til at smække grooves sammen. Minus gange minus giver jo som sagt plus, og at rap og djent ville klæde hinanden så godt, giver egentlig lidt sig selv – begge dele er bygget op på tunge bastoner. Noget produktionen på Hyperdialect da heller ikke er bleg for at pointere. Der bliver hugget igennem i en sådan grad, at man overvejer, om Hacktivist begynder at gå tyske Eremit i bedene. Men en tung bas og ditto djent groove har man nu aldrig gået galt i byen med. Så synes man ikke, at ”Anti Emcees”, ”Armoured Core” eller ”Currency” kan rykke et par nakkehvirvler eller syv rundt, så er man enten direkte døv, ude af stand til at se ud over sin egen næsetip, eller begge dele og derved har en plads i Folketinget.

Men selvom Hacktivist har luget den småfesne metalcore fra, så har Hyperdialect stadig samme svaghed som dens forgænger. Det bliver simpelthen for ensformigt. Når man runder titelnummeret, forsvinder koncentrationen hurtigere, end man kan sige ADHD, og de resterende fem-seks numre er cirka lige så mindeværdige, som de mennesker man passerer, når man er ude at handle. Her beviser Hacktivist endnu en gang, at en af grundene til, at rap metallen og djenten gik i glemmebogen, var manglen på variation. Kombinationen af de to genrer er en glimrende måde at bringe dem ind i 2021 på, men for at de for alvor bliver hængende, så skal der altså noget mere til.

Ryst posen

Langt de fleste havde nok dømt både djent og rap metal ude. Men britiske Hacktivist slår i den grad et slag for, at begge genrer stadig er relevante og har en plads i 2021. Hyperdialect byder på aggressiv rap, smidt afsted over buldrende bastoner og glimrende djent-grooves, som langt hen ad vejen fungerer upåklageligt. Desværre savner man bare noget variation, der kan fastholde interessen i mere end 20-25 minutter. Anden halvdel af pladen bliver lidt ligegyldig, og man opdager, at man egentlig ikke savner hverken rap metal eller djent så meget, som man troede.

Tracklist

  1. Anti Emcees
  2. Luminosity
  3. Lifeform
  4. Armoured Core (feat. Kid Bookie)
  5. Turning Tables
  6. Currency
  7. Hyperdialect (feat. Aaron Matts)
  8. Dogs of War
  9. Ultima Dies
  10. Planet Zero
  11. How dare You Exist
  12. Reprogram