Interessant, men lidt for ivrig blanding af death, thrash og prog.
GrandExit, der udgav deres debutalbum Burn With Grace i 2010, er nu aktuelle med The Dead Justifies the Means, der er deres anden udgivelse. De fem svenskere i GrandExit spiller en interessant og ganske unik blanding af death og thrash iblandet en hel del progressive elementer. Resultatet, The Dead Justifies the Means, er et album, der på godt og ondt skiller sig ud fra mængden, og i de gode øjeblikke virkelig formår at fange lytteren.
Fælles for alle albummets numre er, at der fokuseres rigtig meget på at holde musikken melodisk på trods af de brutale elementer fra death og de hurtige, hårde fra thrash. Dette lykkes upåklageligt, og stilen er lige netop interessant nok til at The Dead Justifies the Means ikke når at blive kedeligt. Til gengæld er der et andet – rimelig stort – minus ved albummet. For godt nok bliver det ikke kedeligt, snarere tværtimod. Det er som om der lægges for meget fokus på at gøre hvert nummer unikt og bemærkelsesværdigt med de progressive elementer, og for lidt fokus på at lade lytteren nå at slappe af en gang imellem. Dermed har vi her at gøre med et album, hvor hver enkelt sang godt nok skiller sig ud fra de andre, men resultatet er, at det simpelthen bliver lidt for forvirrende.
Selve genren er jeg dog vild med, og især numre som "Judgement of the Wicked", "Kingdom of Emptiness" og "Obstacle Run" skiller sig virkelig positivt ud. Blandingen af growl og enkelte tilfælde med ren vokal fungerer udmærket, men giver også GrandExis musik et strøg af core på den måde – om det er godt eller skidt, må det være op til lytteren at bedømme. Den rene vokal er ganske karakteristisk i og med at den er så kraftfuld, og især i et nummer som "Obstacle Run" er det netop vokalen, der trækker ret meget op. Forsangerens growl er derimod en smule kønsløs og ikke synderligt interessant, og det er lidt morsomt, at det er denne kontrast, der karakteriserer hele The Dead Justifies the Means; enten er det sindssygt fedt, eller også har man glemt det igen før næste sang er omme.
For at opsummere, så har GrandExit gjort det ganske godt med dette album. Jeg er vild med genreblandingen og dermed den unikke lyd, den rene vokal, mandekoret (der bruges alt for sjældent – men sådan er det vist altid med mandekor på metalalbums). Der er enkelte øjeblikke i løbet af The Dead Justifies the Means, hvor GrandExit formår at overskride en grænse og bevæge sig ind i et univers af æstetisk kaos, og hvor er det dog fantastisk når det sker. Desværre falder de hver gang også tilbage i "hey gutter, lad os lige prøve lidt for meget"-fælden, og så falder det jo lidt til jorden. Men de moments of glory der er at finde på albummet her, de er bestemt værd at opleve.
Trackliste 01. The Striven 02. Lost at Sea 03. Judgement of the Wicked 04. Buried 05. Kingdom of Emptiness 06. Box of Glass 07. Genetic Greed 08. Obstacle Run 09. Are You Even Alive? 10. The Superior Arrival
Herunder kan du høre “Judgement of the Wicked", et af de numre som GrandExit gør virkelig godt (og lur lige musikvideoen nu du er i gang!):
