Grand Magus - Hammer of the North

Hammer of the North

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Doom metal
Spilletid:47.52
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 2 stemmer.

Grand Magus kredser på "Hammer of the North" om de klassiske heavy metal dyder, som eksempelvis Black Sabbath og Judas Priest i den grad har været og stadig er eksponent for – inspirationen fra sidstnævnte band kan bl.a. tydeligt høres på albummets åbningsnummer "I, the Jury". Men der er bestemt ikke tale om hensynsløs tyveri, idet Grand Magus formår at opdatere den klassiske heavy metal til 2010 og i det hele taget dyrker disse dyder på charmerende, respektfuld og overbevisende vis.

Det er ganske befriende at høre en sanger som rent faktisk fokuserer på at synge – og ikke skrige og growle – sig igennem sangene og det giver da også materialet på "Hammer of the North" en meget melodiøs karakter. På eksempelvis titelnummeret og "Northern Star" får sangene desuden en storladen karakter og det fungerer ganske udmærket uden at krydse grænsen til det kiksede og overdrevne. Glimrende eksempler på dette er "Bond of Blood" og "Lord of the Lies" som står som nogle af albummets stærkeste numre. Ellers er sangene som regel i et mid-tempo og til tider et mere doomet tempo, som desværre også betyder at ensformigheden sniger sig ind, idet melodierne ikke står lige stærkt i alle numre.

“Hammer of the North" er et stilsikkert album, der givetvis vil ramme plet hos mange fans af den klassiske heavy metal – jeg selv er ikke 100% overbevist, på trods af at der er meget få kritikpunkter af "Hammer of the North", og albummet hamrer således ikke hovedet på sømmet for denne anmelder trods de gode takter. I længden bliver det lidt for sikre kort som Grand Magus spiller ud med på "Hammer of the North", og dertil er de sange som Grand Magus har komponeret ikke stærke nok til at bibeholde interessen gennem hele albummet.

Imusic

Kommentarer (1)

TFS

Indlæg: 32

At han hverken skriger eller

At han hverken skriger eller brøler synes jeg faktisk får en tynd vokal til at stå endnu svagere, men ellers er jeg enig. Lidt svært ved at holde interessen hele vejen igennem, men ok gode sange i klassisk Heavy stil.

TFS gav Grand Magus - Hammer of the North 5/10.

Tilføj kommentar