Nyt fra fortidens undergrund

Det er godt nok længe siden, vi sidst har hørt nyt materiale fra Furious Trauma, en af pionererne på den danske thrash-scene, men nu er det efter flere års tilløb endelig tid igen. FT blev dannet helt tilbage i 1988 i København, og i de følgende år udgav de et par vellykkede demoer, der cirklede godt rundt i den danske metalundergrund. Først i 1992 kom deres debutalbum, Primal Touch, en voldsom og groovy omgang thrash, der generelt høstede stor anerkendelse. Ført an af sangskriver, guitarist/bassist og forsanger Lars Schmidt holdt gruppen gryden godt i kog med yderligere tre udgivelser i 90’erne. Det førte til en voldsom mængde koncerter, især efter danske standarder. Siden starten af 00’erne har vi dog ikke hørt meget til gruppen, men nu har Lars Schmidt samlet tropperne igen, blandt andet med to nye guitarister, og sidste uge udkom så Decade at War. Kan den leve op til fordums bedrifter? 

Judas Slayer

At Lars Schmidt ikke har glemt at skrive hårdtslående og godt varierede riffs, bliver man hurtigt overbevist om. Endvidere er introen ”Prelude to War” med sine smukke guitarmelodier et varsel om, at bandet fortsætter ned ad det spor, der startede på Roll the Dice fra 1999. Dengang bevægede gruppen sig lidt væk fra deres ekstremt hårdtslående thrash, hen mod et mere rock’n’roll-baseret og i højere grad melodisk udtryk. Thrash-rødderne har FT nu aldrig helt forladt, og det gør de da heller ikke her, et faktum man får smidt lige i fjæset på det første ’rigtige’ nummer, ”Decade at War”. Her følger det ene voldsomme riff efter det andet, og de krydres med så mange temposkift, at man må spænde hjelmen hårdt for at følge med. Der er desuden pænt mange referencer til de gamle thrash-giganter, især Slayer. Hør for eksempel starten på den fremragende ”Plague of the New World”. Og hvem kan i øvrigt have noget imod Slayer-riffs? Hvis du stadig læser med her, er der vel en ganske god chance for, at du er temmelig glad for Slayer allerede.

Det musikalske niveau er i det hele taget højt, nok det bedste denne anmelder har hørt fra gruppen nogensinde. Lars Schmidt har selv produceret albummet, mens Tue Madsen har stået for både mix og mastering, så der er intet at udsætte på det soniske. Det er der bestemt heller ikke på guitararbejdet, for udover de allerede nævnte højkvalitetsriffs indeholder sangene en lang stribe af soloer, der snildt kunne høre hjemme på et Judas Priest-album. Især hører man tydelig inspiration fra Painkiller, der jo også hører til blandt metalgudernes mest thrashede album.

Men det er desværre ikke kun roser det hele. ”Hooligan” har de mest bøvede ’oi’-råb siden ”TNT”, mens ”Comin’ Home”, et næsten ti minutter langt forsøg på at lave FT’s helt egen ”One”, slet ikke fungerer. Lars Schmidts rå og rustne vokal dur simpelthen ikke her, og de mislykkede forsøg på ren korvokal gør det kun værre. ”We are Furious” fremstår som et ’mission statement’, som det hedder på moderne dansk, men det ender med lidt for meget Manowar-attitude, og det burde FT holde sig for gode til.

Så går det heldigvis langt bedre på ”The Cartoon”, hvor vi får groovede Pantera-riffs i højt tempo, der er underlag til en sang om Muhammed-tegningerne og ytringsfrihed generelt. ’It’s OK to kill for pride, but it ain’t OK to draw a line. It’s OK to slit a throat, but it ain’t OK to speak your mind’, råbes der med eftertryk, og tak for det. Nu tilkommer det ikke denne anmelder at fortælle bands, hvad de skal synge om, men for en musikgenre, der igennem tiden har trukket så store veksler på udstrakt ytringsfrihed, er det bemærkelsesværdigt, at så forholdsvis få i metallens verden forholder sig til dette emne.

Et herligt comeback

Heldigvis er de nævnte svipsere slet ikke nok til at ødelægge helhedsindtrykket af Decade at War. Riffs og de tunge grooves sidder lige i skabet, og både guitarsoloer og -harmonier er lige så skarpe. Selv den mest skeptiske thrash-kritiker bør blive revet med, når Furious Trauma giver den gas, selvom det måske endda er modvilligt. Decade at War er dermed et herligt comeback, og der er absolut ingen grund til, at københavnerne går i vinterhi igen. Tværtimod ville et gensyn på de danske livescener være yderst kærkomment.