Fossils - The Meating

The Meating

· Udkom

Type:EP
Genre:Heavy Metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fossils The Meating er endnu et eksempel på den stime af fede tunge lyd, der i øjeblikket kommer fra Danmark.

Hvad der blev tænkt som en enkeltstående begivenhed blev et album

Danske Fossils spiller instrumental noise-rock. Bevæbnet med kun bas og trommer brød de i 2014 gennem lydmuren til den danske rockscene med debuten Flesh Hammer. I forbindelse med releaseshowet på dette album blev sangene fremført af forskellige sangere. Det gik så godt, at bandet valgte at hive sangerne i studiet, og The Meating er resultatet.

En mangfoldig lydoplevelse

The Meating er endt med at blive en mangfoldig og varieret lydoplevelse. Pladen indeholder syv numre, hvor hvert nummer har en vokalkunstner, som ud fra den oprindelige udgave på Flesh Hammer, har forfattet teksten og selv fremfører denne. Med syv forskellige vokalkunstenere bliver skiven meget varieret, men den instrumentale bund skaber fundamentet, og på den måde sikres den røde tråd.

Det er en bred skare af kunstnere, Fossils har lokket ind på The Meating. Fra dansk metals Godfather Jacob Bredahl til Kim Kix fra Powersolo og Marie Højlund fra Marybell Katastrophy. Det giver en naturlig variation, men det gør også, at helhedsindtrykket bliver blandet, når kunstnere gør sig i alt fra metal og rock til indie og elektro. Noget fungerer rigtig godt. Andet mindre godt. I sidste ende kommer det i høj grad an på smag og behag.

Mens vi venter på næste skive fra Fossils

Der er ingen tvivl om, at Fossils kan gå hen og blive rigtig store. Tomandsbandet formår med deres to instrumenter at skabe stemningsfulde og atmosfæriske numre. The Meating er en varieret skive, hvilket skyldes de forskellige vokalister. Højdepunkterne er, i mine øjne, Ködhabit, Ridge and the Rock og ikke mindst Deadringer, hvor Jacob Bredahl leverer en rigtig fornuftig præstation, som på fremragende vis fanger essensen af Fossils musik. Der er overordnet tale om et stærkt udspil fra Fossils, men pladen efterlader dog et lidt usammenhængende udtryk, så bandet får – denne gang – en middelkarakter.

Tracklist

  1. Deadringer (feat. Jacob Bredahl)
  2. Taxon (feat. Ultimate Combat Noise)
  3. Meat Lover (feat. Mads Stobberup)
  4. Ridge and the Rock (feat. Marie Højlund)
  5. Speedbacon (feat. Seb Doubinski)
  6. Ham Reader (feat. Mikko M. Jensen)
  7. Ködhabit (feat. Kim Kix)

Tilføj kommentar