Finsterforst  - Rastlos

Rastlos

· Udkom

Type:Album
Genre:Black metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tysk folk metal, der ikke er folk metal, men atmosfærisk black metal

Finsterforst er et tysk metalband, hvis navn betyder "mørk skov", og er en reference til den store mørke skov der er i det område som de kommer fra. Deres genre beskrives af nogle som folk metal og af andre som pagan metal. Dem selv, derimod, kalder deres musik for Black Forest metal. De blev dannet i 2004, hvor de udgav en EP, og derefter gik det stærkt. I 2012 kom deres fjerde album, Rastlos, og det er ikke just en folk-metal oplevelse.

Albummet starter ud med "Nichs als Asche", som er et meget at atmosfærisk nummer, og selv om instrumenterne kommer pludseligt, så er det stadig lige atmosfærisk. Der bruges også noget harmonika, og nogle mere symfoniske elementer, som giver musikken et unikt præg, og virker ganske godt. Andet nummer fungerer lidt på samme måde, med atmosfærisk intro og nogle orkesterelementer, sammen med galoperende trommer og black metal skrig lidt inde i nummeret. Her bliver der også bruge mere harmonika, hvilket stadig virker lige så godt. Det fortsætter sådan gennem det meste af albummet. Det er atmosfærisk black metal med folkeinstrumenter i det hele. Det hele er samtidig rigtig velspillet, specielt trommerne. De varierer, og understøtter musikken bedre end de fleste kan. Det bliver dog mere og mere atmosfærisk og stille, så det atmosfæriske er helt fremme til sidst, dog uden at metallen forsvinder helt.

Hvis du køber albummet i et håb om at høre folk metal, så bliver du skuffet. Køber du det derimod for atmosfærisk black metal med folk-elementer, så er det dit bedste køb hidtil. Det hele er satans atmosfærisk, smukt uden lige og rigtig velspillet. Det har en passende mængde black metal, og en passende mængde atmosfære. Det er bare ikke folk metal, eller pagan metal, som folk tit beskriver det som. Fans af de genrer ville ikke være overdådigt glade for det i hvert fald.

Nichts als Asche er det første nummer på albummet.

Tracklist

  1. Nichts als Asche
  2. Fremd
  3. Am Scheideweg
  4. Stirbt zuletzt
  5. Ein Lichtschein
  6. Rast
  7. Flammenrausch