Facebreaker - Infected

Infected

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

"Infected" er i den grad et af de mest genre-rene albums, jeg er stødt på i meget lang tid, og den står således på dødsmetal og dybe growls fra start til slut af dette album. Således er der ikke mange musikalske udenomsærinder, og Facebreaker bevæger sig derfor kun inden for musikalske ramme, bandet nu engang har placeret sig i. Referencerammen på "Infected" er mestendels gammelt Entombed og ligesindede bands, med nogle få afstikkere til senere dødsmetal – til tider har Facebreaker eksempelvis ligheder med danske Illdisposed (tjek blot "Cannibalistic").

Trods de relativt korte numre bliver udtrykket dog noget gumpetungt, og generelt skal man ikke mange numre ind i albummet før man som lytter skriger efter lidt variation i de enkelte numre. Facebreaker forsøger sig godt nok med forskellige tempi i sangene, men det virker som om at bandet har svært ved at afvige fra det tempo og den energi, der sættes fra starten af nummeret, og det dræber ofte dynamikken imellem guitar-riffsene og de enkelte parter i numrene.

"Infected" er en omgang kompromisløs klassisk dødsmetal, men jeg savner variation i numrene, da albummet bliver en noget ensidig affære, uden de store højdepunkter. Dertil kommer at kompositionerne og riffsene på "Infected" lader noget tilbage at ønske, når man sammenligner med mere klassiske og semi-klassiske oldschool dødsmetalskiver, som Facebreaker bruger som referencepunkter i deres musikskrivning.

Tilføj kommentar