Dragonland er et svensk episk powermetal band fra Sverige. Deres første to skiver Battle of the Ivory Plains og Holy War tog udgangspunkt i universet fra Dragonlance, en amerikansk fantasy serie. Deres nyeste skive Under the Grey Banner fortsætter det episke eventyr tema, og med en spilletid på næsten en time, er der lagt op til en tur ind i eventyrland med Dragonland.
Albummet lægger ud med Ilmarion. En intro, som minder meget om temaet fra Lord of the Rings. En måske klassisk og forventet start på et power metal album. På næste nummer Shadow of the Mithrill Mountains lukkes der for alvor op powermetal sluserne, og efter en kort fortæller intro fra en kvindelig vokal, lægges der ud med bulder og brag. Kor, trommer, bas og guitar bliver sat i sving fra starten, og samtidig kommer de første vokal strofer på banen. Der er alt hvad der høre sig til på et power album. Hvinende riffs, hvor jeg måske især kommer til at tænke på Dragonforce, trommer som køre i et velovervejet tilpas tempo, og en vokal, som er meget poleret og ren i sin udtryksform. Hvis jeg ikke havde hørt vokalen samtidig med trommer og guitar, kunne mine tanker godt være blevet ledet hen på en vokal fra pop/ rock genren, for den holder sig på en meget normal klang hele vejen igennem.
Dragonland spiller, beskrevet ovenfor, episk powermetal, og det er på den etiske dimension, at Under the Grey Banner tager kegler hos mig, for der er en helt speciel, eventyrlig stemning over skiven, som er et soundtrack til de store eventyrfilm værdigt, og igen må jeg inddrage Ringenes Herre, får jeg bliver hensat i en Tolkien lignende verden, når jeg lytter til Dragonland. Derudover er der gode og varierede skift i tempo, og der er et godt sammenspil mellem guitar riffs og trommer. Guitaristen får lov at hive de riffs ud af ærmet, som er nødvendigt på en powermetal skive, men samtidig bliver det holdt på et niveau, så det ikke bliver for meget.
Der er dog et par minusser ved skiven. For det første er der vokalen. Selvom jeg synes den passer godt til Dragonslands univers, kunne jeg godt bruge noget mere aggresivitet på den kant. Vokalen bliver lidt for poleret og decideret fesen, og den ender faktisk med at irritere mig. Derudover er der også flere steder en anden mandlig vokal indeover, som jeg slet ikke synes fungerer.
Det store spørgsmål er så. Vil jeg anbefale skiven? Og ja. Hvis du er til genren, er Dragonland et helt sikkert tjek værd. Den episke dimension giver Under the Grey Banner en ekstra dybde og gør, at den skiller sig en anelse ud fra mængden af power metal skiver.
