Diamond Head - To The Devil His Due

To The Devil His Due

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Spilletid:142:00
Antal numre:15

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De Engelske NWOBHM veteraner Diamond Head har ikke rigtigt kunne komme tilbage på sporet siden midten af firserne. Nu til dags refererer man næsten altid til dem som "Dem der skrev Am I Evil" som Metallica jo lavede et legendarisk cover af. At man så kun er et originalt medlem tilbage i form af guitarist Brian Tatler hjælper så heller ikke på sagen.

Men succes eller ej så har bandet nu tænkt sig at fejre dem selv og 25 års jubilæet for New Wave Of British Heavy Metal. Er dette så lykkedes for dem? Til dels ja! for deres klassiske sange har ikke mistet en døjt af deres glans over årene. Men desværre har man også lidt ondt af bandet der hele tiden vil leve i skyggen af Metallica takket være deres mange (og fabelagtige) coverversioner af deres sange.

Denne dvd indeholder en koncert optaget i Londons Astoria koncertsal og spænder over det meste af bandets karriere, selvom man klogelig fokuserer meget kraftigt på bandets to første albums "Lightning To The Nations" og "Borrowed Time". Koncerten er godt optaget lydmæssigt selvom man godt kunne ønske sig en smule bedre lyssætning, da det er en kende mørkt til tider. Af sange får vi klassikere som "The Prince", "It’s Electric", "Helpless", "Lightning To The Nations" og selvfølgelig "Am I Evil". Medens deres seneste plade "All Will Be Revealed" er repræsenteret af tre sange, hvor bandets comeback plade fra 1992 "Death and Progress" kun får en i skikkelse af "I Can’t Help Myself", hvilket er lidt af et dårligt valg når nu man kunne have taget "Starcrossed" eller "Truckin’". Desuden er sanger Nick Tart en kende for "pæn", hans stemme er uden tvivl god og ville passer super ind i et band som Whitesnake. Men den mangler nosser for at sparke op i de gamle sange, hvilket især skinner igennem i "Am I Evil".

Som bonusguf har man smidt et sjovt men noget ligegyldigt interview (læg især mærke til de vildt ud af luften klip i Brians interview) på disken med Brian Tatler, Karl Wilcox og sanger Nick Tart, hvoraf sidstnævnte virker noget utilpas foran er kamera. Samt et lille kig ind i en studieoptagelse fra "All Will Be Revealed" pladen.

Ikke en dvd der vil gå over i historiebøgerne, men trods det en fin lille sag for Diamond Head og NWOBHM fanatikere.