Vinylbanner
Dew-Scented - Insurgent

Insurgent

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Death metal
Spilletid:76.02
Antal numre:19

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 1 stemme.

Nok mest for fans

Et jubilæum

Dew-Scented er et tysk trash metal band, og visse steder beskrives, at Dew-Scented også trækker på death metal referencer. Bandnavnet er angiveligt inspireret af Edgar Allan Poe. Dew-Scented har eksisteret siden 1992 og har ni full-lengths i bagkataloget. Som sådan er det et gammelt band. Det hører dog med, at stort set hele line-uppet blev udskiftet i 2012.

Det skal jo imidlertid ikke i sig selv føre til, at man ikke samtidig kan fejre sit jubilæum, og Insurgent markerer således 20 års jubilæum.

Som et lille kuriosum kan bemærkes, at titlerne på alle Dew-Scenteds udgivelser siden deres demo starter med "I".

Jubilæumsskriftet

Således kan man betragte Insurgent lidt som et jubilæumsskrift. Under alle omstændigheder er der tale om en lidt særlig udgivelser, der falder i tre dele:

Den første del, der består af de tre første numre, er nye optagelser fra det tidligere 2013. Der er tale om ligefremme trash-numre uden så mange dikkedarer. Man fornemmer ikke, at der bliver kræset for den brede smag; det er ligefremt, og virker faktisk troværdigt. Vokalen er ganske harsh og giver måske lidt death-præg. Numrene er prægede af generelt gode rimelig tunge riffs, pænt tempo og energi. Alle disse gode takter til trods, fremstår numrene for den "almindelige" ikke specielt interessante.

Anden del, numrene fire til ti, er mere spændende. Det er optagelser er fra et liveshow i september 2012 optaget I Dew-Scenteds hjemby Walsrode. De syv numre er taget fra tre af Dew-Scenteds tidligere udgivelser. Man kan således ikke hævde, at man kommer hele bagkataloget rundt, men sangene er omvendt ikke kun taget fra de seneste udgivelser. Rent musisk er stilen den samme ligefremme thrash. Disse numre fremstår lidt mere brutale end de første tre, og der er god energi over fremførelsen, hvilket klæder musikken. Om dette skyldes, at der er tale om liveoptagelser, eller om Dew-Scented måske har skruet en anelse ned, har jeg ikke mulighed for at vurdere. Lydkvaliteten på disse liveoptagelser er god. Det er jo selvfølgelig godt, når man sidder og lytter til musikken, men det gør også, at man ikke rigtig får den der "live-stemning". Der er flere steder, hvor man faktisk ikke rigtig kan høre, at det er en live-optagelse overhovedet.

Sidste del af Insurgent er bonusoptagelser fra de to seneste studio-sessioner: Icarus fra 2012 og Invocation fra 2010. I hvert fald nogle af numrene har tidligere var udsendt som bonustracks på visse versioner, men så vidt jeg kan se, har de ikke tidligere været udgivet samlet. Seks af numrene i "tredje del" (samt nummer 3) er cover-versioner. Dette gør i sig selv, at denne sidste del fremstår mindre sammenhængende, og navnlig når flere coverversioner samles, bliver udtrykket lidt uklart. Om coverversionerne kan man sige, at de fremføres i en "Dew-Scented ånd", og som således fremstår de ikke mere "fremmede", end hvad der under alle omstændigheder må forventes af coverversioner. Det kan så altid diskuteres, om numrene egentlig vinder ved en sådan tilpasning, og om Dew-Scented måske nok står sig stærkest ved at holde sig til deres eget materiale.

De tre "egen-numre", der i realiteten er to sange, fremstår ikke svage, som det nogen gange ses, når bands udgiver materiale, der ikke kom med på egentlige studieudgivelser. Omvendt er der heller ikke tale som sange, som træder frem.

Hvem køber festskrifter?

Herefter skal det overvejes, hvem der kan være interesseret i en lidt blandet udgivelse som Insurgent. Kigger man på første del, er det min vurdering, at den ikke i sig selv er særlig spændende. Jeg har for min del i hvert ved at anbefale et køb for disse tre sanges skyld.

Liveoptagelserne, der jo altså er af nyere dato, er for så vidt udmærkede, men afspejler ikke i udpræget grad bandets historie eller udvikling. Således fremstår denne del snarere som en fødselsdagsfest end som et dokument over Dew-Scenteds historie.

Sidste del er en samling af coverversioner og sange, der ikke fandt vej til de endelige udgivelser. Der er altså tale om numre, man nok normalt ikke ville investere i.

Således må den samlede vurdering være, at dette ikke er en udgivelse for folk, der gerne vil vide mere om, hvem Dew-Scented er. Men er man derimod allerede god inde i Dew-Scenteds univers, så er der noget at hente på Insurgent i form af en fornuftig optagelse og nogle coverversioner, der – som den slags gør – giver mulighed for at gå på opdagelse i bandets musikalske verdens billede. Men hører man til denne gruppe, så indeholder Insurgent givetvis interessant materiale.

Ikke en rigtig video, men det er ikke desto mindre “Confronting Entropy" fra Insurgent:

Tilføj kommentar