DevilDriver - Winter Kills

Winter Kills

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Death Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Djævelsk godt

Devildriver er et amerikansk band fra 2002. Deres debutalbum fik ikke den store ros, men det kom de hurtigt efter, allerede på andet album, og derfra er det gået op ad bakke. Nu har de udgivet sjette album, og jeg er ikke skuffet.

Albummet ligger ud med "Oath Of The Abyss", som ikke er det mest hurtige på albummet. Den har dog stadig rigtig gode riffs, og viser rigtig godt hvad man kan forvente af albummet. Der kommer lidt mere fart på ved omkvædet, men det er ikke meget. Sangen er simpelt bygget op, med tydeligt vers og omkvæd, og en ganske fin solo lidt over halvvejs. På næste nummer bliver det rigtig spændende. Der bliver lagt op til en rigtig god rytme, og det eskalerer i et skrig, nogle vilde trommer, og et dejlig tungt riff. Verset er tungt, og suppleret af en utrolig velfungerende guitar, på trods af at den ikke er særlig aktiv. Samtidig virker vokalen super godt her. Omkvædet tager det til et højere niveau, for her giver trommerne den gas. Tredje nummer har den bedste intro efter min mening. Den starter i det stille og gasser op. Så hører man trommerne brillere, mens guitaren spiller et ganske fedt riff. Verset kort og simpelt, dog delt op i tre dele. Omkvædet har endnu et fedt riffs, mens vokalen passer godt til, når man lige hører rigtigt (første gang troede jeg at han sang "Desperate times calls for desperate midgets. Det er dog "measures" i stedet). Sangen slutter meget brat. Alle sangene på albummet har hver deres ting der gør dem rigtig gode. I de fleste tilfælde, specielt på "Tripping Over Tombstones", er det omkvædene, men i "The Appetite" er riffet specielt godt. Vokalen passer generelt godt til, selvom det er et forholdsvis lyst "næsten-growl". Trommerne er godt varierede, og giver et godt pift til alle sangene. Sidste sang hedder "Sail", og er den eneste stille sang på albummet. Der er lidt kvindelig vokal på her, og det virker super godt. Overraskende nok gør forsangerens vokal også. Trommerne giver den mere gas på omkvædet, og det skaber en atmosfærisk og smuk lyd, som man nærmest kun kan værdsætte. Sangen fader hurtigt ud til sidst.

Devildriver har her lavet et super godt album. Det er unikt og alligevel let tilgængeligt, samtidig med at musikerne har et generelt højt niveau. Winter Kills er guf for alle die-hard fans og et godt album hvis man vil ind i de mere ekstreme genrer.

The Appetite er en af de hurtigere sange på albummet.

Tracklist

  1. Oath of the Abyss
  2. Ruthless
  3. Desperate Times
  4. Winter Kills
  5. The Appetite
  6. Gutted
  7. Curses And Epitaphs
  8. Carings Overkill
  9. Haunting Refrain
  10. Tripping Over Tombstones
  11. Sail