Derek Sherinian har efterhånden så mange andre udgivelser bag sig både i eget navn og under etiketter som Planet X og Platypus, at det virker trivielt at introducere ham som Dream Theaters anden keyboardist (ca. 1994-1998). Nå, for sent! Blood of the Snake er en overvejende instrumental heavy-fusionsskive, nærmest en mellemting mellem en light-udgave af Dream Theater og Toto i deres instrumentale jazz-rock-hjørne. Pudsigt nok medvirker både John Petrucci og Simon Phillips fra henholdsvis førstnævnte og sidstnævnte band også på dette album (af andre gæster kan bl.a. nævnes Yngwie Malmsteen og Slash).
Første undtagelse for reglen (om et instrumentalt album) er "Man With No Name", et gedigent biker-nummer med Zakk Wylde på vokal med den Ozzy-agtige frasering, han har tillagt sig i de senere år (hvis man vil høre ham synge anderledes – og federe – bør man tjekke hans gamle band Pride & Glory ud). Anden undtagelse er det afsluttende "In the Summertime" – et covernummer sunget af Billy Idol. Hvorfor de har fået sidstnævnte idé og tillige udsendt det tåbeligt uinteressante resultat som single, er mig en gåde. Det må være udslaget af en bizar form for humor.
Ellers er albummet nemlig rigtig udmærket. Musikken vil ikke overraske nogen, der er bekendte med projekter som Platypus og Liquid Tension Experiment, men der er meget at glæde sig over.
Et nummer som "Phantom Shuffle", der lyder som fusion à la Dave Weckl Band, stikker lidt ud fra de andre mere progressive instrumentalperler, men passer godt ind i helheden. Den mere tilbagelænede "Been Here Before" peger både på den førnævnte Toto-inspiration og på Brødrene (Jens og Anders) Johanssons forskellige instrumentale projekter – et stilfællesskab Platypus’ "Ice Cycles"-album også vidnede om. "On the Moon" er, som titlen nærmest antyder, et meget henført, halvstille nummer, sågar med solosaxofon. Ellers kører albummet derudaf med fede riffs, sublimt trommespil og det virtuose, vrængende rockkeyboard, som er Derek Sherinians varemærke. "Prelude to the Battle" og "Viking Massacre" bør også fremhæves. De to numre udgør et glimrende lille episk forløb med en let orientalsk tone, angiveligt inspireret af armensk musik (Sherinian er af armensk afstamning).
"Blood of the Snake" er ikke en dybt original plade, der vil gå over i historien, men bortset fra svipseren med Billy Idol rummer den udelukkende god, vellavet musik.
