Vinylbanner
Defecate - Beating with Disgust

Beating with Disgust

Udkom

Type:EP
Genre:Death metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Endnu flere jydetæsk

Sidst vi her i Detektoren havde fat i silkeborgensiske Defecate, var i midten af 2018, hvor de smed en kort, men godkendt omgang tung dødsmetal efter os med ep’en Collision of Deception. Siden da er det blevet til en god håndfuld koncerter rundtomkring i det jyske; resten af landet må dog lige vente, indtil social distancering ikke længere er nationalsporten. Men til den tid er Defecate også klar til at uddele endnu flere afskyelige håndmadder med en håndfuld numre fra deres kommende ep, Beating with Disgust.

Mere smadder og mindre melodi

Var man fan af Collision of Deception, vil man med stor sandsynlighed også være ganske godt tilfreds med Beating with Disgust. Det er stadig en omgang tung og solid dødsmetal, der flirter en hel del med brutal død og slam, man får øregangene fyldt med. Denne gang har Defecate endda også oppet sig og komponeret hele fem numre. Der er noget, der tyder på, de ikke har ligget på den lade side i de to år, der er gået siden sidst.

Man skal da heller ikke mange minutter ind i ep’en, før det er tydeligt, at der er brugt en god del tid i øveren. Der er forbedringer stort set over hele linjen. Guitarerne har fået et ordentligt løft, og de riffs, der bliver smidt over disken, er ganske vellydende. Men værd at nævne er bestemt også produktionen. Der er blevet gjort plads til samtlige instrumenter, men navnligt vokalen profiterer voldsomt på dette, især på titelnummeret. Den er utvivlsomt blevet bedre siden Collision, men produktionen fremhæver den yderst positivt og trækker den ud af den monotoni, der ellers har det med at præge vokalen i denne genre.

”Rape the Limbless Cadaver” – smag lige på den titel; sig den højt, og nyd den yderst (u)lækre sammensætning af ord. Udover en fedtet titel byder nummeret på nogle af ep’ens absolut lækreste riffs. Tankerne ledes hen mod Carcass, men med baggrund i brutal død og ikke grind, og der er ingen tvivl om, hvorfor Defecate har haft dette nummer på deres sætliste ganske længe. Men ligesom Carcass’ karriere bliver nummeret også mere og mere melodisk og munder ud i en solo, der lander lige i feltet mellem moderne melodød og metalcore. Hvorfor skulle den buldrende nekrofili erstattes af vattet næstekærlighed?

”Wifebeatern” er lidt efter samme formular. Nummeret har en yderst lækker rytme, der er som skabt til at give hinanden adskillige hårde krammere, mens man får sig en svingom. Men desværre skal vi trækkes med endnu en lige lovlig melodisk solo mod slutningen. ”Doomed to Deportation” er et udmærket nummer og en perfekt afslutning, da det mest af alt lyder som et resumé af ep’en.

Er man ved at kede sig over at få ommøbleret sit ansigt med en stol af Dawn of Demise, så er Defecate et glimrende alternativ. På de to år, der er gået, har de forbedret deres formel betydeligt, de har arbejdet med deres svagheder og brugt meget energi på at løfte dem. Dog burde de udelukkende have gjort dette i stedet for at overveje, om de skulle tilføje nye elementer. For Defecate – det’ dejlig dansk dø’.

Tracklist

  1. SatanLuder
  2. Beating with Disgust
  3. Rape the Limbless Cadaver
  4. Wifebeatern
  5. Doomed to Deportation

Tilføj kommentar