Rutinerede grækere leverer stadig thrashet death metal af den fineste slags

Den gamle skole

Græske Death Courier blev dannet helt tilbage i 1987 og var således blandt de allerførste græske death metal-bands. I 1992 kom debuten, Demise, og sammen med andre lokale navne – som blandt andre Rotting Christ og Septic Flesh – splittede de nattelivet ad i Athen og Thessaloniki indtil deres opløsning i 1993.

I 2010 fik frontskråler og bassist Billy Soulas genoplivet Death Courier – denne gang med Vermingod-folkene George Petousis og Ilias Iliopoulos – og udgav i 2013 albummet Perimortem. Nu er de endelig klar med tredje langspiller, Necrotic Verses, og den har så absolut været ventetiden værd.

Hørt før, men sjældent så godt

Siden bandets fødsel for 33 år siden er det blevet til et hav af EP’er, demo’er og splits, men kun to deciderede albums. Derfor var det med forventninger og ikke mindst forhåbninger lidt ud over det sædvanlige, at jeg smækkede nyeste Death Courier-udgivelse på anlægget. Og jeg skal da lige love for, at den bestemt ikke skuffede; trioen spiller nemlig stadig thrashet death metal på allerhøjeste niveau.

1-2-3-4 og så kører vi ellers bare derudad for fuldt smadder. Sådan føles det, når Necrotic Verses skydes i gang med titelnummeret; det er hurtigt, hårdt og hamrende velspillet. Efterfølgeren, “Mourning Ecstasy”, som også er albummets første single, er med sine yderst potente riffs og helt fantastiske c-stykke næsten endnu bedre end åbneren, og ligeledes er tredje skæring, “As Heaven Blends With Rot”, god gammeldags death metal, når det er allerbedst. Således fortsætter denne pragtfulde skive, inden vi når i mål efter ti sange på godt 34 minutter; og lad mig også lige nævne mavepusteren “Pillars” samt det nakkebrækkende nummer “Visceral” – for satan, det er ondt og brutalt. På den helt rigtige måde.

Skal jeg med pistol for panden sige noget knap så storrosende om Necrotic Verses, ville det være, at vokalen godt måtte ligge lidt længere fremme i lydbilledet. Den gode Billy Soulas growler til ug med kryds og slange, hvilket gør det ekstra ærgerligt, at det ikke er produceret bare en anelse bedre. Men igen, det er småting og absolut tilgiveligt.

The power of the riff compels me…

Death Courier har med Necrotic Verses begået en dejligt forfriskende, hamrende brutal og yderst velspillet plade. De opfinder på ingen måder den dybe tallerken, men det kan også være fuldkommen ligegyldigt, når hele albummet er så vellykket.

Skiven er dejligt varieret, og gruppen kommer godt rundt i alle genrens gode gamle virkemidler. Alt fra blast beats til breakdowns fungerer og doseres upåklageligt, og så er der simpelthen så mange fede riffs alle vegne, at man næsten må tage sig en pause indimellem. Det er sangskrivningstalent på et imponerende højt plan og er simpelthen guf for øregangene.