Daniele Liverani - Eleven Mysteries

Eleven Mysteries

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Heavy Metal
Spilletid:52.05
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

I pressematerialet til instrumentalalbummet Eleven Mysteries forsøger man ivrigt at pointere at dette Daniele Liverani album ikke kun vil have interesse for guitarister og intentionen er at bruge guitaren som vokalist– og det er jo altid et sympatisk udgangspunkt, når en guitarist smider en instrumental udgivelse på gaden. Når man har hørt første nummer på Eleven Mysteries har man dog sine tvivl, da det meste af dette nummer handler om at shredde på livet løs. Det bliver dog meget bedre på "Inspiration", hvor tempoet sættes lidt ned og der fokuseres på melodi. Og generelt er det dog også de numre med et noget lavere tempo ("Supreme Gladness" og "All Is Pure") der udmærker sig, uden dog at være skelsættende.

Daniele Liveranis stil er ikke unik og minder ofte om så meget andet i denne genre, dog kan dele af numrene minde lidt om tidlig Dream Theater, især når guitar og keybaord konkurrerer lidt om lydbilledet. Og Daniele Liverani er bestemt ikke uden evner på den seks-strengede, men det er (som ofte ses blandt guitarister) en "more is more"-filosofi der praktiseres på Eleven Mysteries og det spolerer lytteoplevelsen på en del numre. Selvfølgelig skal Daniele Liverani have lov til at vise sine guitarevner, men det sker ofte på bekostning af at præsentere nogle ordentlige sange, og derfor bliver albummet overordnet også et album, der udelukkende henvender sig til guitarister. Og der er sikkert nogle guitarister, der kan finde nogle fine nye skala-øvelser, men ellers står albummet lige lovligt svagt med memorable sange til at fastholde mig som lytter– temaerne i de bedre sange på albummet mangler simpelthen det sidste for virkelig at udmærke sig.

Tracklist

  1. Mysterious Impulse
  2. Inspiration
  3. Nervous Forces
  4. Supreme Gladness
  5. All Is Pure
  6. Giving
  7. Humiliation
  8. Regeneration
  9. Freedom
  10. Survive
  11. Eternal