Den ny tid

Egentlig ville CRYOSPHERE hverken udgive ep eller cd – de mente simpelthen, at tiden var løbet fra de gængse formater. Det kan de såmænd have ret i; flere og flere bands satser i hvert fald på singleudgivelser. I forbindelse med deres efterårsturné er roskildensiske CRYOSPHERE dog kommet på andre tanker, og nu er de altså klar med ep’en Rebirth.

Lidt godt, lidt skidt, lidt skuffet

Ved første øjekast må jeg indrømme, at jeg blev en smule skuffet over Rebirth: Af tracklisten kan jeg se, at pladen indeholder et intronummer, en opdateret version af singlen ”Reflections” samt en genudgivelse af ”Wolves & Kings” og covernummeret ”Let the Flames Begin” (Paramore). Fjorten minutter med genudgivet materiale og kun to originale reelle numre er ikke just ophidsende – men lad os nu se, hvad de kan. Jeg slår koldt vand i blodet.

CRYOSPHERE spiller en blanding af melodisk metal og metalcore, og idéen er egentlig meget god: På en bund af solid tromme og bas spiller de to guitarister typiske core-riffs, og øverst pryder forsanger Anders og forsanger Sirene lydbilledet. Mens Anders leverer hardcore-vokal og et par growls, synger Sirene med en fin, stille og meget poleret stemme. Den store kontrast kunne være rigtig god for bandet, men desværre lykkes det aldrig helt.

Problemet bliver tydeligt allerede fra første rigtige skæring, ”Wolves & Kings”. Instrumentalt fungerer nummeret fint, stemningen er også på plads, men på vokalfronten er jeg simpelthen ikke overbevist: Kvindevokalen er alt for tilbageholden. Når man vælger, at den ene halvdel af vokalduoen skal være smågrowlende, dur det ikke, at modparten er øm og nærmest helt uden kraft. Herrevokalen skal have mere potent modspil, før ligningen går op – beklager. Det samme gør sig i øvrigt gældende på Paramore-coveret ”Let the Flames Begin”. Frontkvinde Sirene kan da godt synge, men der mangler virkelig noget gennemslagskraft.

Desuden kan de to guitarister Emil og Glen sagtens få lidt mere plads at lege på; det, de har gang i på ”Reflections”, er bestemt ikke dårligt. Her får de bragt lidt sweep picking på banen, og det klæder bandets udtryk.

Efter at have hørt Rebirth et utal af gange føler jeg ikke, at CRYOSPHERE er kommet helt ud af deres øvelokale: De har tydeligvis masser af idéer, men sommetider halter det med udførelsen. Her må vi selvfølgelig huske, at bandet er temmelig nyt: Det blev dannet i 2016, fik sit fulde lineup i 18 og har haft en udskiftning så sent som i år. Med lidt mere rutine og sammenspil er jeg sikker på, at CRYOSPHERE går en lys fremtid i møde. Det grundlæggende potentiale er der i hvert fald.