MMCFÅ: melodisk metalcore fra Århus

Beneath the Silence er en århusiansk kvintet, som har eksisteret siden 2013. De har siden da udsendt både en demo og en tidligere EP. Nu har de fundet vej til Defecto-forsanger Nicklas Sonnes studie, hvor de har indspillet deres nyeste udspil, Phoenix.

Lyttervenlig repetition

Den velkendte og velpolerede lyd er det første, man bemærker, som ligger i højsædet – noget, som denne anmelder personligt synes, klæder metalcore-genren. For ligesom de fleste andre metalcore-bands er der nemlig masser af ”0-1-0-0-0-1-1-0”-riffs, og de må gerne have en klar definition. Dét er klart lykkedes på Phoenix. Det næste, man bemærker, er de to spændende verdener, som Beneath the Silence bevæger sig i. For selvom der er blevet skruet godt op for både core- og djent-knapperne, har forsangerinden valgt en anden vej. Mette Hessellund har nemlig en vokal, som bedst kan sammenlignes med det tidlige Evanescence. Denne fusion giver en meget spændende vibe, og man tænker lidt, at det ville være sådan, et band som Bring Me the Horizon ville lyde, hvis deres forsanger var en rigtig kvinde.

Numrene på Phoenix bliver desværre en smule repetitive, hvor de helt store variationer kommer i omkvædene, som skifter mellem melodiske ballader og tunge, næsten episke, serenader. To numre skal dog fremhæves, som jeg ville anbefale enhver med hang til den melodiske metal at høre: først ”From the Inside”, hvor omkvædet har fået denne anmelder til at gå og synge med de sidste to dage. Det næste nummer, som man bør sætte sig og nyde, er ”Break the Circle”, som faktisk opsummerer alle kvaliteterne ved Beneath the Silence rigtig godt. Min eneste anke ved hele denne skive er desværre, at de tre andre numre kommer lidt i glemmebogen og falder mere anonymt hen som repetitivt materiale. Bevares, stilen og det fine niveau er lige så højt; der mangler bare noget mere ørehængende.

Beneath the Silence har bestemt fat i den lange ende med de sange, som de har fået skabt her, men Phoenix bliver en smule svær at høre i sin helhed. Satte jeg et enkelt nummer på, vil det dog stå som noget unikt på den danske undergrundsscene. Og der er bestemt potentiale til at bryde rigtigt igennem, når engang bandet har fundet sig helt til rette! Karakteren afspejler derfor de numre, der virkelig fungerer på skiven, og som heldigvis overdøver ”fyldet”.