CREATURE - Ex Cathedra

Ex Cathedra

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk black metal, Avant-garde Metal
Spilletid:64:00
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kvltiveret

Creature beskriver sig selv som et projekt, der befinder sig et sted mellem norsk black metal anno 1990, progrock fra 1970’erne også barokmusik fra det 17. århundrede… Hvilket i sig selv jo ikke siger ret meget andet, end at man nok bør forvente det uforventelige, og at både ambitions- og abstraktionsniveauet er sat meget højt. Så find din monokel, din teaterkikkert, nittearmbånd samt kjole og hvidt frem, og gør dig klar til det mest kulturelle moshpit nogensinde!

Camouflage Black

På mange måder er ”avantgarde” en utrolig intetsigende måde at beskrive noget på, for hvad vil det egentlig sige at gå forrest, sådan rent musikalsk? Ofte vil man nok forbinde det med at gøre noget nyt, noget uset/uhørt eller bare noget decideret mærkeligt – men det fortæller os jo stadig intet om selve musikken. Ex Cathedra (som i øvrigt er et katolsk udtryk for en ordre, der kommer direkte fra paven selv) er et spøjst værk, hvilket utvivlsomt er helt bevidst. Til tider lykkedes det Creature at camouflere sit andet album totalt som rendyrket klassisk musik, der til tider minder en hel del om Mozarts Tryllefløjten eller Also sprach Zarathustra af Strauss, uanfægtet det faktum at det jo ikke just er barokmusik. Faktisk lykkes det så godt, at man til tider helt glemmer, at det ikke er en glemt operette man lytter til. Men bedst som man har glemt alt om Norge, brændende kirker og ulæselige bandnavne så crash-bang-bum, så vælter det ind med samtlige hidsige fjeldaber syd for polarcirklen! At blande symfonisk musik og black metal er ikke just en ny ide, men alligevel formår Creature at gøre det på sin egen, unikke måde – der er ikke bare tale om at skrue helt op for keyboardet med henblik på at imitere Dimmu Borgir. Resultatet er mere som en kombination af Lamentari og Igorrr, for Ex Cathedra indeholder både de diabolske og storladne symfoniske passager, men også det franske, barokdrevne vanvid – og utroligt nok fremstår det på intet tidspunkt rodet, usammenhængende eller kakofonisk. Det er dog virkelig et album der kræver, at man holder tungen lige i munden, for man mister nemt koncentrationen samt fokus. Der sker virkelig meget hele tiden, og den eneste røde tråd i musikken er den melankolske trompet, der går igen i hvert nummer, og som Virgil i Den Guddommelige Komedie guider lytteren gennem den musikalske skærsild.

Creature formår gang på gang at overraske lytteren, som halvvejs igennem nummeret ”Atlantis”, hvor vi pludseligt erfarer, at der sørme også er rap med på albummet – en ærligt talt uønsket og upassende addition, men avantgarde om ikke andet. Der er masser af smukke og drømmeagtige passager igennem hele albummet, men også masser af tremoloriffs, skrigeri og blastbeats – som vi forventer af black metal. Men trods alle de rosende ord, så er Ex Cathedra til tider for langt i spyttet, og det bliver svært at se, hvor Creature egentligt vil have os hen – for det er ikke alle ti numre, der er lige geniale, og nogle af dem føles enten overflødige eller for lange, desværre.

Hvornår er nok nok?

Ex Cathedra er et unikt og utroligt ambitiøst værk. Der er ingen grænser for, hvad Creature vil med sin musik, men problemet med et grænseløst værk er at kende sine egne begrænsninger. For uanset om man tror på begrænsninger eller ej, så er det en force at vide, hvornår nok er nok.

Tracklist

  1. Fugue en Sol Mineur
  2. “zÑ5♦mı
  3. L'Odyssée Hyperpropulsée
  4. Involution - Expectations
  5. Note Anticosmique
  6. Neo Habilis
  7. Le Roi Zogue
  8. La Brièveté de l'Aphélie
  9. Atlantis
  10. Ethernellement