Confession - The Long Way Home

The Long Way Home

· Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Antal numre:11

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Australske Confession forsøger sig med en brutal omgang metalcore med masser af dybe growls og breakdowns på deres andet album. Den arrige tilgang giver til tider "The Long Road Home" et skær af dødsmetal, men der er dog ikke tale om at Confession kun ensporet forsøger sig med sange i brutalitetens tegn. Der er således også mange melodiske vokal-elementer og på eksempelvis"Piece By Piece" går der næsten emo i den – og på lige dette nummer kan man høre at den måde som Confession gør brug af det melodiske, står i meget stærk kontrast til den brutalitet som Confession også praktiserer.

For denne anmelder er kontrasten ofte for stor til at "The Long Way Home" fanger mig – de melodiske uptempo-omkvæd giver sangene et alt for kækt anstrøg, der ikke hænger ordentlig sammen med de brutale breakdowns. Bedst fungerer det på det afsluttende titelnummer, hvor det melodiske blandes meget bedre med de metalliske udladninger uden at få førnævnte kække tilgang og dermed spolere sangen.

"The Long Road Home" er et kompetent udspil, men for kontrastfyldt og generelt med for ordinære ideer til at det virkelig fanger denne anmelder.