Undervældende komisk skuffelse
Mener I det?
Civil War har netop udgivet deres fjerde skive, og det er simpelthen en komisk omgang. Mærkelige rytmer og tosset vokal gør det til en skive, som er alt, alt for svær at tage seriøs. Musikerne er ellers rutinerede; det er tidligere medlemmer fra succes-bandet Sabaton, der står bag Civil War. De valgte at trække sig fra bandet efter at have fået at vide, de skulle til at turnere meget oftere, men når man høre deres kvalitetsbevidsthed, kan man nok fristes til at tro, der lå noget andet bag.
Åh gud, de mener det!
The Last Full Measure er nogenlunde velproduceret. Det er sådan cirka dét positive, jeg kan skrive om pladen, for der er ikke ret meget at komme efter her. Kedelige riffs, som kun varieres af gøglede rundgange som i nummeret ”Tombstone” og uden nogen mærkbar følelse af at ændre sig. Det her er ikke et metal-band, det er slet og ret én lang skuffelse. Øverst på skuffellisten må nævnes forsanger Nils Patrik Johansson. Hvis jeg skal (og det skal jeg) beskrive hans vokal, så er den bedst sammenlignet med to høns, som skændes med dem selv, hvor den med den pæneste stemme taber. Det er nemlig det mest provokerende ved Johanssons vokal, for han kan nemlig godt synge, men vælger aktivt i stedet at lyde som en gammel dame med en fugl i munden. Bandet havde fået dobbelt så mange stjerner, hvis de havde undgået dette absurde tilvalg, men, som jeg var inde på før, så er der åbenbart ikke tale om et band med bedre smag i musik end det her makværk. Nummeret ”Savannah” fik mig direkte til at grine højt, da jeg hørte det, og jeg tænkte, at det måtte være Sveriges svar på Red Warszawa. Men de mener det.
Det lyder ganske skrækkeligt og denne form for Anders And-vokal er mig en gåde, hvordan man kan tilvælge den, især når han faktisk er i stand til at synge. Det bliver til en provokation som kun trækker yderligere ned!
Kill it before it lays eggs.
Jeg har konkluderende ikke ret meget at tilføje. Civil Wars udgivelse er en skamplet på power-metal genren, som jo ellers har sit ry for at være lidt speciel i forvejen. Ivrige tilhængere, som jeg selv, havde ganske simpelt og enkelt ønsket os at være foruden det her bingomusik. Prøv igen, drenge, så kan det være, I bliver middelmådige, og så lad være med at spilde min tid fremover med polkarytmer, og fyld den op med rigtig metal i stedet.
