Verdensklasse!!

Superdupermegamonstergruppe

Supergrupper kommer og går. Musikere fra forskellige bands finder sammen for at nørde, jamme og lave en plade, og dedikerede fans klapper i hænderne ad nye spændende konstellationer, der af og til kan byde på blandinger af stilarter, man længe har drømt om. En hel del af disse grupper er dog ikke så super som først antaget og går hurtigt i glemmebogen, mens få andre rammer noget rigtigt, der får folk op af stolene. Down, Killer Be Killed og Alkaloid er eksempler på supergrupper, der har fået betragtelig succes, og forleden udkom debuten fra endnu et projekt, som jeg godt tør spå en stor fremtid. Mine damer herrer, byd velkommen til supergruppen Changeling.

Ingen ord, der helt slår til

Changeling og deres debutalbum af samme navn er et projekt skabt af guitarekvilibrist Tom ’Fountainhead’ Geldschläger, som tidligere har slået sine folder i førnævnte Alkaloid, Belphegor, Obscura og flere andre. Sammen med vokalist Morean, ligeledes fra Alkaloid, Mike Heller, der engang bankede gryder i Fear Factory, og ikke mindst bassist Arran McSporran fra Virvum har Geldschläger skabt et sandt bæst af et album. Et af dem, der er svært at beskrive, og som ganske enkelt bare skal opleves. Man smider det nemlig ikke bare på anlægget som baggrundsmusik, mens man støver sin VHS-samling af. Ej heller skal det på bilens gamle Pioneer-anlæg i myldretiden, mens trafikstøj, tyggegummisnasken og irriterende spørgsmål fra børnene på bagsædet forstyrrer. No way. Changeling kræver de ypperste lytteforhold og stor dedikation fra sin lytter. Men så venter der til gengæld også en vanvittig musikalsk rejse for de indviede.

Albummet kan anses som en musikalsk og tematisk fortsættelse af Obscura-albummet Akróasis. Tekstuniverset er ikke overraskende centreret om en psykedelisk rejse gennem sindet, hvor man selvfølgelig støder på en masse eksistentialistisk filosofi og lidt Lovecraft på vejen. Musikalsk er vi ude i bindegal progressiv og højteknisk death metal, komplet med båndløs bas, skæve rytmer og højhastighedsguitarsoli af en anden verden. Dødsjazz, vil nogle kalde det, og det er selvsagt ikke det mest lettilgængelige musik på planeten. Men efter et par gennemlytninger kryber Changeling virkelig ind under huden.

Efter en kort intro kastes man direkte ud i Changelings geniale galskab. Pladens første tre reelle vidundere, “Instant Results”, “Falling In Circles” og “World? What World?”, er hamrende komplekse og dermed også krævende at lytte til. Den korte “Metanoia Interlude” er derfor en kærkommen pause, så man kan få skærpet sin koncentration inden pladens højdepunkt: det mesterlige titelnummer “Changeling”. Her medvirker et utal af unavngivne gæstemusikere, der inspireret af musik fra hele kloden tilfører nummeret indiske tabla, særprægede strengeinstrumenter og dets lige. Ord kan ikke beskrive så sublim prog death. Ligeledes er efterfølgeren “Abyss” endnu en mesterlig præstation og uden tvivl albummets mest dystre. Den groft undervurderede Morean besidder mange talenter, men at han også mestrer strubesang, anede jeg ikke. Musik som dette, komplekst og syret som det er, kræver en uhyggelig talentfuld vokalist fuld af sjæl og indlevelse. Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre egnet end Morean. Sikke en præstation!

Efter pladens sidste mellemspil, “Cathexis Interlude”, forkæles lytteren med det enestående “Abdication”. Nummeret er med sine ni minutter en ordentlig pille at sluge, men for pokker, det er smukt. Og så har man også fået lyttet sig varm til den episke afslutning, “Anathema”, på hele 17 minutter. Denne mesterlige komposition vil jeg slet ikke gå i dybden med, da jeg simpelthen er målløs og drænet for ord. Igen, det skal bare opleves. Og det er nu! Sæt det på. Sæt dig ned. Nyd. Velbekomme!

Årets plade?

Når store ambitioner og vanvittige musikalske evner sættes i spil af store egoer, er det ofte på bekostning af den gode sangskrivning. Selviscenesættende guitaronani og en masse andre ego-eskapader bliver ofte ret trættende i længden og kan nemt ødelæggende den pågældende plades sammenhængskraft, men det er heldigvis ikke tilfældet her. Changeling besidder ikke bare imponerende individuelle evner, men er i den grad også i stand til at komponere fantastisk musik, der stiller store krav til sin lytter, og betaler tilbage i tifold.

Changeling er ikke for alle. Progressiv death metal af denne kaliber er noget, der er virkelig komplekst, og det er ikke alle, der gider eller evner den slags. Det er sindssygt snørklet, og der er meget, der skal fordøjes. Er man derimod musiknørd og hører til blandt de allermest dedikerede fans af genren, er dette muligvis årets plade. Intet mindre.