Knalddygtige tyskere leverer et smukt monster af en debut

Kvalitet fornægter sig ikke

Hvad sker der, når dygtige tyske folk fra blandt andet Obscura, Dark Fortress og Spawn of Possession slår pjalterne sammen? Tja, så opstår der sød musik - eller rettere: der opstår teknisk funderet progressiv death metal af meget høj kaliber! Bandet hedder Alkaloid og The Malkuth Grimoire er navnet på deres debutalbum.

Tysk grundighed

Af og til overraskes man bare af noget musik, der er så finurligt sat sammen, at det kræver ens absolutte og fulde opmærksomhed. I dette tilfælde består musikken af en pæn sjat Morbid Angel, en hulens masse teknik, en knivspids vovede eksperimenter og til sidst en slat Tool til de mere afdæmpede passager. Det lyder ikke helt dårligt, vel? Det er det absolut heller ikke.

The Malkuth Grimoire er et flerhovedet monster med et utal af ben, arme og haler, der river sin lytter rundt i et inferno af teknisk, eksperimenterende og drømmede prog death. Det er på ingen måde selvhøjtidelig teknik og blær, der skal dække over manglende sangskriverkunst, men derimod en smuk rejse ind i et helt unikt univers.

Melodierne er stærke, musikerne er ulækkert dygtige og samtlige elementer, hvad enten det er de groovy passager eller de mere stille, sidder lige i skabet hver eneste gang. Det er kort sagt forbandet godt!

Numre som åbneren “Carbon Phrases” og den stærke “Cthulhu” vil blæse en bagover, og kan sagtens høres som enkeltstående numre, men her er hovedsageligt tale om et decideret værk, der fortjener tid og fordybelse. Det egner sig ikke til en drukaften eller en tur ned på grillen - giv det tid og lyt godt efter. Personligt var jeg hjemme en hel dag med min lille kommende headbanger på lige knap et år og i baggrunden kørte Alkaloid, mens far og søn legede på gulvet. Det var en god måde at høre skiven på. Behøver jeg sige, at vi havde en fantastisk dag?

En kende for langt...

Det hele er dog ikke lutter lagkage. Skiven har en klar ulempe, og det er spilletiden på godt og vel 70 minutter. Det er et værk, der kræver tid og fordybelse, men 70 minutter er lige i overkanten for min smag. Det firdelte nummer “Dyson Sphere” kunne sagtens have været udgivet for sig som en EP, hvilket havde gjort nærværende skive knap så tung i spyttet. Men alt i alt er The Malkuth Grimoire en smuk oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. Plader som denne hører man ikke så tit, og den fortjener derfor otte store flotte kranier.