Carnation - Where Death Lies

Where Death Lies

· Udkom

Type:Album
Genre:Death metal
Spilletid:40:34
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Manneken Pis er herremædl!

Carnation er fra Belgien, et land mere kendt for deres øl, pommes frittes og statuer af urinerende småbørn end metalbands. Bandet blev formet tilbage i 2013, og deres debut Chapel of Abhorence udkom i 2018. Bevares, der var da lige en EP samt to livealbum inden.

Stilistisk er vi ude i noget genkendeligt, familiært og standard dødsmetal. Der er kip med hatten mod Florida, men også mod Sverige – så hvis du er til Cannibal Corpse og Entombed, så er du nok også til Carnation.

Tanktoppens metaforiske ærmer

Med andre ord er Carnation ikke just et nyskabende band. Og nej, det, de gør, er hverken progressivt eller nytænkende. Det er musik, du sætter på, når du vil have blodet til at koge – musik, du sætter på, når du er træt af, at naboen konstant sætter Gili på, når du vil have ro efter en lang arbejdsdag. Det er ikke musik, der er egnet til, når man vil sidde i lænestolen med en sherry og fundere over en artikel i Børsen, men for pokker, det er velegnet til at bælle slotspils til, mens man er iført de slidte cargoshorts – som strammer mere og mere om livet, år efter år. Men trods deres klassiske bølledødsimage, så er der enkelte finesser hist og pist, som er med til at hive Where Death Lies op af den floridianske offermose. For der er trods alt en del schwung og groove på albummet til at forhindre, at vi lander i kategorien ”bølledød”, som ellers en – desværre – konstant voksende bunke af enfoldighed og talentløshed. For eksempel har vi et nummer som ”Spirit Excision”, der med skæve rytmer og jungletrommer minder en om 90’er-Sepultura, men samtidig er guitaren så knastør, at det er bands som Dismember, man kommer til at tænke på. Derudover har bandet sørget for, at der er rigeligt med soloer og melodier for at bryde monotonien. Så det er altså melodier og riffs, man kan synge med på uden at lyde som en rusten John Deere, der ikke vil starte. For slet ikke at tale om nummeret ”8 Reincarnation”, der med sin orkestrale intro får en til at tro, at der er noget i vejen med pladen, og at et andet band har sneget sig ind. For pludseligt er vi tættere på Norge end Sverige, hvilket viser, at Carnation altså har et par tricks oppe i deres tanktops metaforiske ærme.

Men trods alt dette så er og bliver Carnation – og Where Death Lies – et komplet ufarligt band, med en lyd samt image, der er set og hørt så ufatteligt mange gange, siden udtrykket ”death metal” første gang dukkede på Possessed’s Seven Churches i ’85. Og værst for Carnation, så er det også gjort bedre – bevares, det er også gjort dårligere, endda ubeskriveligt meget dårligere. Men det ændrer nu ikke på, at selvom Carnation leverer noget udmærket og gedigen dødsmetal på Where Death Lies, at det alt sammen er gjort før.

Omvendt har vi også at gøre med en genre, hvor man hylder sine helte (bemærk, hvor meget vokalisten Simon Duson anstrenger sig for at lyde som Corpsegrinder) og sin musikalske baggrund, samt nogle kernelyttere, som ikke altid er lige åbne overfor nye ting. Man kunne måske – med rette – beskrive dem som konforme, og måske endda regressive lyttere. Måske er det derfor, at albummets sidste nummer, ”In Chasms Abysmal”, har tyvstjålet introriffet til Slayers ”Mandatory Suicide”…

Spil noget vi kender…!

Carnation ønsker ikke andet end at spille god, solid og heftig dødsmetal inspireret af alle sine helte – og fred være med det! Især fordi det lykkes, for Where Death Lies er på ingen måde et dårligt album, hvis man tager det, for hvad det er. Jeg tror da faktisk, at det er noget af det bedre, nye dødsmetal, jeg har hørt her i 2020, men måske det siger mere om 2020. Hvorom alting er, hvis du er til klassisk dødsmetal og elsker lyden af, at Corpsegrinder råber af dig, så lyt da til Where Death Lies!

Tracklist

  1. Iron Discipline
  2. Sepulcher of Alteration
  3. Where Death Lies
  4. Spirit Excision
  5. Napalm Ascension
  6. Serpent's Breath
  7. Malformed Regrowth
  8. Reincarnation
  9. In Chasms Abysmal

Kommentarer (3)

Cargo Frands

Fed Mædl.

Klart mere ENTOMBED end CANNIBAL CORPSE over CARNATION, -og det er jo bare dejligt for os hvis cargoshorts forlængst har fået inlagt elastik om livet. Hvem fanden drikker sherry og læser Børsen, -det må da være en eller andet skiderik fra Gammel Holte.

Crawl

nævn aldrig et band ved navnetPitchard

Det er et band som beskrevet

muskel henning

En tur i boldene i svensk møbellager.

Hallo pichard , -du skriver da fint. -Ovenpå sherry