Burning Witches - The Witch Of The North

The Witch Of The North

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De har travlt, de hekse

En gang var det normen, men i dag er det et særsyn, at bands spytter et album ud mere eller mindre hvert år. Schweiziske Burning Witches hører til dem, der holder af de gamle dyder, og de spilder således ikke tiden. Debuten udkom i 2017. Så fulgte den eminente Hexenhammer i 2018. Med ny forsanger udkom treeren i 2020, og man kan da godt være lidt bekymret for, om gruppen, og måske især deres primære sangskriver Romana Kalkuhl, kan blive ved med at levere traditionel heavy metal på samme høje niveau som hidtil.

Fanen holdes højt

Tabet af den unge guitarheltinde, Sonia Anubis, kunne godt lægge yderligere ved til bekymringsbålet, men lad os da bare med det samme røbe, at guitararbejdet på The Witch of the North er ligeså medrivende og melodisk som altid. Burning Witches spiller metal med rødder i 80’erne, og de har altid gjort flittigt brug af alle de slidte klicheer fra genren. Det gør de også denne gang, hvor det er den nordiske mytologi, det drejer sig om. Men det er egentlig ligegyldigt, for det handler kun om at synge "noget sejt", mens guitarene styrer showet ifølge de gamle foreskrifter. Efter den obligatoriske instrumental-intro tager titelnummeret over med en klassisk Maiden-melodilinje. Melodien suppleres kort efter af et tungt riff, og inden første vers begynder, spilles det indledende stykke såmænd i næsten black-metallisk tremolostil. Det er det første af mange små eksempler på, at gruppen rent kompositorisk har grebet dybere i værktøjskassen denne gang. Vellykkede omkvæd og soloer bekræfter i øvrigt den yderst lovende start.

”Flight of the Valkyries” byder både på en smuk intro og endnu en forrygende melodi fra Romana. Omkvædet er en sikker ørehænger, og blandt det bedste gruppen har præsteret på den (kold-)front, mens trommernes høj-energiske dobbeltpedaler understreger, at bandet mener det her alvorligt. ”Lady of the Woods” er den mest vellykkede ballade i gruppens karriere indtil videre, selvom mandekoret (der også bruges i intronummeret) stikker lidt ud. ”Thrall” er endnu et højdepunkt med en fiks intro og lækre guitareffekter. Alle temposkift virker perfekt, og der er igen rigeligt med både melodi og aggression. Guitarsoloerne byder på dobbeltharmonier ad libitum, og et velfungerende c-stykke bekræfter billedet af et band, der er vokset, og som nu spiller på alle tangenter.

Bagsiden af denne (velbegrundede) selvtillid er måske en smule hybris? Det høje niveau holder i hvert fald ikke hele vejen. I hvert fald to af sangene er simpelthen for kedelige og ligegyldige, og ”Cirle of Five”, der egentlig er et glimrende nummer, udkom allerede på en ikke just vellykket EP sidste år. Hvorfor denne genbrug? Måske er fire langspillere på fire år alligevel i overkanten?  Men de få svipsere trækker nu alligevel kun begrænset ned på et album, der i øvrigt lyder fuldstændigt, som det skal. Rytmeguitarerne er lækkert sprøde, soloerne står knivskarpt, og med stilsikre skrig, growls og cleans, er Lauras Guldemonds vokal gået fra tidligere at være en (lille) hæmsko til en decideret styrke.

For dem, der holder af traditionel metal

Alle roserne til trods må man konstatere, at når Burning Witches nu er så glade for 80’erne, så kunne de med fordel tage ved lære af de 40-45 minutter, en god plade varede i de gode gamle dage. Der er helt enkelt ikke materiale nok på The Witch of the North til en hel time. Det er synd, for med bare lidt kortere spilletid, var det såmænd nok endt med endnu en 9’er til de fem hekse fra Schweiz, der har lært denne gamle anmelder at holde af traditionel metal igen.

Tracklist

  1. Winter's Wrath
  2. The Witch Of The North
  3. Tainted Ritual
  4. We Stand As One
  5. Flight Of The Valkyries
  6. The Circle Of Five
  7. Lady Of The Woods
  8. Thrall
  9. Omen
  10. Nine Worlds
  11. For Eternity
  12. Dragon's Dream
  13. Eternal Frost
  14. Hall Of The Mountain King (Bonus)

Tilføj kommentar