Barren Earth - Curse of the Red River

Curse of the Red River

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Progressive Death Metal
Spilletid:54.25
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

2010 var et ret udbytterigt år for de lyttere, der holder af den progressive ende af metalspektret - og af rockspektret for den sags skyld. Jeg nævner i flæng: Ihsahns "After", Enslaveds "Axioma Ethica Odini", Pain of Salvations "Road Salt One", Anathemas "We're Here Because We're Here", Oceansizes "Self-Preserved While the Bodies Float Up", debutalbums fra Periphery, The Shadow Theory, danske Third Eye og meget andet godt. Derfor giver det mening at rode lidt i bunken af de udgivelser, der måske druknede lidt i mængden, men ikke desto mindre også er værd at huske året for. En af disse er Barren Earths debutalbum "Curse of the Red River".

Jeg anmeldte i slutningen af 2009 det finske bands EP "Our Twilight", der indeholdt nummeret af samme navn, som også optræder på debutalbummet, i en radioudgave (dvs. kortet ned til under 5 minutter) samt tre andre numre. Den gang var jeg primært begejstret over netop nummeret "Our Twilight", mens de andre numre efterlod mig indifferent. Heldigvis er ingen af de "kedelige" numre fra EP'en med på det færdige album. Her er alle numrene faktisk af en kvalitet, der gør, at hver enkelt sang næsten ville være et lige godt salgsargument for albummet. Dog vil jeg især fremhæve numre som "Flicker", "Ere All Perish" og førnævnte "Our Twilight".

Stilen kan generelt beskrives som en mellemting mellem Amorphis' hammondorgeldrevne 70'er-prog-inspirerede metal, Opeths progressive dødsmetal og samme bands tæft for gode melodier. Lyden er på en gang varm og tung med et massivt, men dog velklingende lydbillede med en del ekko omkring vokalen, der veksler imellem teknisk acceptabel growl og ren (og ofte flerstemmig) sang. Sidstnævnte har en lidt "tynd" karakter, men fungerer alligevel, primært fordi melodiernes høje kvalitet får en til at nynne med og derved kompensere for de steder, hvor der mangler lidt pondus. Produktionsmæssigt minder vokalsporene mig lidt om Dimmu Borgir, f.eks. på deres "In Sorte Diaboli".

Til de læsere, der render på Grooveshark, TDC Play og lignende for at lytte, før de køber, vil jeg blot nævne, at det godt kan betale sig at blive hængende lidt ind i de af Barren Earths numre, der til at starte med forekommer uinteressante. Bandet tager sig tid til at lægge tunge, ukomplicerede fundamenter, før de begynder at udsmykke musikken med mere groovy riffs og iørefaldende klange.

"Curse of the Red River" er egentlig ikke nogen særlig dyb plade forstået på den måde, at der er meget at komme efter ved gentagne gennemlytninger. Det er snarere et album, der skaber en god, positiv stemning så snart, det er blevet sat på, med nok detaljer til ikke at være kedeligt (i hvert fald første gang), men uden det mere dramatiske udtryk, man finder i en stor del af f.eks. Opeths produktion. Det er catchy og generelt medrivende, men også lidt ufarligt - og så vil jeg ikke udelukke, at nogle lyttere vil finde albummet lidt ensformigt i længden, fordi lydbilledet ikke varierer særlig meget fra nummer til nummer. Alt i alt er Barren Earth dog et band, jeg håber, er kommet for at blive - eller i hvert fald for at udgive nogle flere gode skiver. Et meget stort 8-tal herfra.