Oversete cyprioter gør det igen!

Et nyt album fra Arrayan Path har for denne anmelder været længe ventet, da forgængeren Ira Imperium fra 2011 var intet mindre end sublim. Arrayan Path, hvis navn får de fleste til at rejse et øjenbryn, henviser til en særlig plante og ikke til usympatiske ideologiske systemer. Arrayan Path byder os på albummet IV: Stigmata på et udspil der ikke markerer banebrydende ny tendenser i bandets lyd eller tema, men stadig står utroligt stærkt og som et af årets indtil videre bedste i niche-genren episk power metal. Strukturen på albummet samt produktionen er som forgængeren helt i top.

Særligt byder den første halvdel af IV: Stigmata på velskrevne numre. Den store styrke ved Arrayan Path er balancen imellem episk storladenhed og mere progressive elementer. Dette har den effekt at de episke sektioner aldrig bliver for pompøse og de mere eksperimenterende dele konstant kræver lytterens opmærksomhed. Hvis man skulle markere nogle generelle tendenser i lydbilledet har Arrayan Path udviklet deres numre på IV: Stigmata i to retninger. De klassiske power metal numre er blevet mere catchy og de dystre numre er blevet tungere og mere melankolske - dog er der som nævnt tale om en god balance gennem hele albummet. Lyrisk skal man være mere eller mindre connoisseur for at lokalisere et skift. Temaerne kredser omkring det mytologiske, men i stedet for at holde sig til én mytologi bliver der trukket på en række historiske epoker, karakterer og hændelser. Titlen, IV: Stigmata, kunne afsløre et kristent fokus, som dog også fylder en del af numrene uden at det dermed bliver dogmatisk eller for bombastisk.

IV: Stigmata er et fantastisk album, der fuldt ud lever op til forgængerens høje niveau. Jeg er sikker på, at når året går på hæld vil denne plade stadig stå som et af 2013 bedste power-metal albums, selvom bandet står i skyggen af de store navne på scenen. Dette er dog langt fra kvalitetens skyld, for den er høj. Forbandet høj.