En ny spiller går igen.

Med et par år til at gøre sig bemærket i, har Archangel allerede nu lagt billet ind på at være Danmarks førende horror-punk band. Da Impalers i sin tid gik i hi, dukkede nogle af medlemmerne op som et spøgelse på kirkegården og viste, at der var andet og mere gemt i dem end thrash metal. Det blev til en rost EP, og nu to år efter: Total Dark Sublime.

Et specielt mix

Som et horror-punk band bør være, har Archangel i den grad sammensat sig som et musikalsk Frankensteins Moster, med lemmer og inspirationskilder fra forskellige artister. Bands som Samhain, Type O Negative og ikke mindst Misfits er alle kastet i kedlen og danner ramme om de ti numre på Total Dark Sublime. Der er faktisk noget for enhver smag her. Det melodiøse og gotiske kan man høre i åbningsnummeret ”The New God”, hvor den rene guitarlyd og forsanger Søren Crawacks stemme står nøgent det første minut, før vi bliver hevet ind i et raseri, som dårligt nok er begyndt, før det bliver trukket ned til et smukt melodiøst omkvæd.

Er man derimod til det pulserende og klassiske Misfits-lignende punk, bør man høre numre som ”Apollyon Vistas” og ”Cast Down”. Sidstnævnte har endda et omkvæd, jeg mistænker at trække inspiration fra The Offspring, og det lægger bestemt ikke bandet til last. Tværtimod er der en energi i disse numre, som kommer ud over højtalerne, og fik denne anmelder til at synge med i egen stue (til stor gene for husets andre beboere!).

De bærende elementer for Archangel må siges at være en kombination af Søren Crawacks stemningsfulde varierende vokal, velskrevne sange, som er utrolig genretro, og ikke mindst Kenneth Frandsens solide basspil, som understøtter lydbilledet på de fleste af numrene.

Total Dark Sublime har dog et par enkelte hængepartier, som ikke helt holder samme stemning, som de andre numre. Numre som ”Take my Soul” står tit for nøgent og råt, og til trods for, at punk bestemt ikke behøver at være for poleret, så er det lige lidt for uslebent her, hvor der mangler en smule underliggende lyd. ”Dance Demon Dance” har en helt anden udfordring, at den ikke helt holder stemningsniveauet som de andre numre på pladen. ”Blind Dragon” blegner ligeledes sat op imod nummeret ”Sunslayer”, som har mere melodi og attitude. Generelt er numrene bare fedest, når Crawacks vokal får lov til at arbejde, som i netop ”Sunslayer”. Jeg kan ikke komme på en lignende vokal på den danske scene, og hvis den er der, vil jeg glæde mig til at høre den.

Næsten helt i mål.

Total Dark Sublime er en overraskelse. Man bliver overrasket konstant, og som i et musikalsk spøgelseshus ved man aldrig, hvad der venter om næste hjørne. Et par af numrene holder ikke helt niveau, men der er også numre, som gør Archangels inspirationskilder til skamme, og som jeg vil glæde mig til at høre fremført i levende live. Archangel er mere end bare blod på overkroppen, som deres billeder viser. De er et friskt pust og med tiden en sleben bloddiamant.