Apathist - Tabula Rasa

Tabula Rasa

Udkom

Type:EP
Genre:Heavy Metal
Antal numre:5

Officiel vurdering: 3/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Ligegyldighedens rene tavle

Apati er en tilstand af ligegyldighed, hvor en person har et følelsesregister som en sten og er totalt ligeglad med alle aspekter af livet. Kobler man dette med den filosofiske teori Tabula Rasa – en teori, der kort fortalt går ud på, at vi er født uden holdninger og meninger, og det er de miljøer, vi befinder os i, der er med til at præge disse meninger – ja, så ender man med, at et menneske, der aldrig danner en mening eller har en respons til følelsesmæssige, sociale eller fysiske stimuli, da alt er ligegyldigt. Et interessant koncept, men praktisk umuligt at gennemføre. Så i stedet tager vi muligvis det næstbedste, som er det danske band Apathist og deres debut ep, Tabula Rasa.

En kritisk mening havde været brugbar

Apathist beskriver sig, meget simpelt, som et metalband. Skulle man være interesseret i en lidt mere præcis beskrivelse, så er vi ude lidt 80’er-inspireret hård rock/metal blandet med en håndfuld mere progressive elementer og til sidst pakket ind i en mere moderne metallisk lyd.

En ganske velafprøvet formel, der ikke burde være de store udfordringer i at få til at lyde ganske fornuftigt og give en udmærket lytteroplevelse. Omkvædene i ”As it All Fades Away” og ”Down the Rabbit Hole” skruer da også op for de helt store armbevægelser og er ganske medrivende i sin storslåede stemning, hvor sidstnævnte har en lækker aggressiv kant. Generelt set er guitarspillet på Tabula Rasa glimrende og passer perfekt ind i det lydbillede, som Apathist sigter efter.

Problemet er bare, at nærmest intet andet fungerer, og efter de knap 25 minutter ep’en varer virker apatiens tordnende ligegyldighed som et overskyggende tema for tilblivelsen af ep’en. Eksempelvis i den overdøvende vokal. Hvorfor i alverdens riger og lande skal det lyde, som om den ligger oven på instrumenterne og derved have en næsten karaokeagtig klang? Var der ikke en producer, der ikke var halvdøv til stedet? Vokalen er i det hele taget lidt til den anstrengende side, og de tilfældigt tilføjede melodødsråb er bestemt ikke et plus. Og nu vi er inde på produktionselementer. Hvorfor er numrene på Tabula Rasa enten mixet lige så fladt som terrænet på Maldiverne eller med alt skruet op på 11 i bedste Spinal Tap-stil? Specielt trommerne på ”As it All Fades Away”, som – foruden at have verdens mest malplacerede blastbeast – lyder mere flade end den mest blikskursproducerede norske black metaldemo. En lidt for påtrængende vokal og et mildest talt ujævnt lydbillede kunne accepteres, hvis numrene var fængende og sad lige i skabet. Men når ”Start a War” byder på fem minutters intetsigende, men intensiv deja-vu, så er det altså svært at være andet end apatisk over for Tabula Rasa.

Hvis arbejde bærer lønnen i sig selv, så er der rigdom i vente

Jeg er godt klar over, at Tabula Rasa er en debut-ep, og der derfor ofte kan være en del kanter, der skal have en tur med både høvl og fil, inden det færdige produkt står knivskarpt. Men i Apathists tilfælde er det næsten hele træet, der skal fældes, før man har noget, der bare minder om en kant at arbejde på. Der er dog et par lyspunkter på ep’en, så hvis Apathist lægger sig i selen, så behøver de bestemt ikke tage sig sammen, blive klippet og finde sig et ordenligt job.

Tracklist

  1. As It All Fades
  2. Tabula Rasa
  3. Down the Rabbit Hole
  4. Start a War
  5. Critical Mass

Tilføj kommentar