Amplifier spiller en god omgang væg-til-væg-rock med inspiration fra Soundgarden og lighedstræk med senere Rush (fra "Counterparts" [1993] og frem). Guitarlyden er på en gang støjende og klangligt stemningsfuld – ikke helt ulig et af mine favoritbands for tiden, Oceansize, som også kommer fra Manchester. Amplifier har dog nogle helt andre musikalske dagsordener. Forsanger og guitarist Sel Balamir har en tydeligt britisk vokal, nærmest en mørkere udgave af Steven Wilson (Porcupine Tree) eller Tim Finn (Split Enz, Crowded House), og fraserer meget enkelt – somme tider decideret kedeligt, men for det meste iørefaldende. Bandets store force er dog de fede, originalt harmoniske riffs og den rytmiske bearbejdelse heraf. "Insider" er Amplifiers andet album, og ifølge dem selv skulle det være mere dystert end forgængeren – jeg har ikke hørt debut-cd’en, men den må have været temmelig lalleglad, hvis nærværende skive er musikernes definition af "dyster".

Nogle vil måske pege på "O Fortuna" og "Elysian Gold" som havende lighedstræk med Foo Fighters – og det er heller ikke helt forkert. Begge sange er energiske og catchy på samme måde (især førstnævnte nummer). "Strange Seas Of Thought" og "Hymn Of The Aten" har en orientalsk stemning, der igen peger i retning af bandets generelle Soundgarden-inspiration (tænk på numre som "Just Like Suicide" eller "Switch Opens"), men faktisk også den ovennævnte Rush-periode. Bortset fra det har Amplifier fundet frem til en ret personlig, udadvendt rockblanding. Et nummer som "Proceedings" har en skrivemaskine-intro, som Tool kunne have fundet på (og Amplifier har da også turneret med netop dette band), men har ellers en syntese af tungt støjende rock, et fedt originalt riff, Porcupine Tree-agtigt melodiarbejde og helt anderledes korharmonier i omkvædet. En lignende syntese findes på albummets titelnummer, blot lidt mindre overlegent.

"Insider" er et godt, personligt rockalbum. Desværre løber cd’en tør for krudt hen imod slutningen. Især det sidste nummer, "Map Of An Imaginary Place" bliver efter min mening for ensformigt og mærkeligt indadvendt at høre på. Men temperament er forskelligt, så måske er det lige netop disse mere meditative dele af pladen, netop du vil tænde på.