Japansk inspireret fransk musik

Den franske duo Alcest har udgivet deres 5. studiealbum i form af Kodama. Kodama betyder på japansk en form for ånd, der findes i træerne, og hele dette album er også inspireret af den japanske hentai-mester Hayao Miyazakis film Prinsesse Mononoke. Alcest spiller ifølge dem selv blackgaze, som er en blanding af black metal og shoegazing, der er en subgenre inden for indie rock. Det er dog ikke en genre, jeg er familiær med, og vil med egne ord beskrive det som post-rock/post-metal/post-black metal. Alcest består af to garvede musikere: Winterhalter, der spiller trommer og andet percussion, samt Neige, der spiller alt det andet – lige fra bas, guitar til keyboard – og samtidigt lægger den meget stemningsfyldte sang ind over.

Alcest synger desuden på fransk, men dette skal bestemt ikke skræmme folk væk, da det passer perfekt til hele deres lydunivers.

Kodama

Albummet Kodama er et yderst atmosfærisk og meget stemningsfyldt album, hvor flere numre ofte minder mig om nogle af de mere episke Mew-numre, dog mere metallet i lyden og ofte med nogle lidt mere komplekse kompositioner. Alcest skal i min optik høste de største roser for hele deres lydunivers, der fra start til slut skaber spændende, stemningsfyldte numre. Det er dermed det kompositoriske, hvor instrumenterne har deres plads i lydbilledet, der gør numrene på Kodama til en spændende omgang post-musik.

Endnu en Mew-reference kommer jeg ikke udenom, da Neige med sin sang ofte minder om Jonas Bjerre (forsanger i Mew), dog på fransk og til tider growlende. Hele blandingen af falset og den lette growl, der ofte er skruet langt tilbage i mixet, passer godt sammen med musikken. Derfor skal der også lyde en stor ros til mixing og mastering af albummet, da instrumenter som sang kommer til sin ret.

Post-metal

På albummet Kodama er det svært at fremhæve et nummer, men det er albummet som helhed, der er yderst velfungerende, med bandets lydbilleder og stemningsfyldte musik. Alcest formår at drage lytteren ind med seks overordentligt velkomponerede numre, der i alt har 42 minutters varighed, hvilket synes meget passende. Er du til den lidt mere postmoderne form for metal, hvor dobbeltpedalerne ikke konstant hamrer derudad, så kan Alcest også være noget for dig.

Det er desuden værd at nævne, at Alcest besøger A Colossal Weekend i Vega til maj.