Alcest af Lykke Nielsen Photography
Fransk finesse på udebane
Alcest er kendt for at være en af pionererne inden for blackgaze og har længe været velkendt og velanset blandt det danske publikum for sine drømmende, atmosfæriske riffs og melankolske skrig. Deres nyeste album skuffede en smule og kastede kun 7/10 kranier af sig, så det var absolut spændende at se, hvorledes franskmændene ville løfte opgaven på dagens største scene. Blev det med udgangspunkt i den nyeste plade, så kunne de få svært ved at nå ud over scenekanten fra Park Stage med deres vanlige introverte optræden. Om det polske publikum tog godt imod svævende, drømmende fransk metal med finesse en onsdag eftermiddag skulle vise sig
Opvarmning til opvarmningen
Fremmødet var ikke kæmpestort denne eftermiddag. Man kunne dog spotte nogle enkelte i Alcest-trøjer og nogle, der faktisk lod til at glæde sig, men ellers var stemningen ret flad, da det franske orkester trådte ind til tonerne af “Améthyste” fra den nyeste plade. Lige så snart Neiges fløjsbløde vokal strøg ud af højtalerne, blev der da også tændt et par joints, blandt andet af min sidemand, så jeg søgte længere bagud. Bagefter slog Alcest over i “Protection” fra Spiritual Instinct, og det blev tydeligt, at mikset ikke stod ret klart. Trommerne var alt for høje, mens guitar og Neiges vokal var alt for lav, hvilket var en skam, når det er så centrale elementer i deres musik.
Der var også en del, som listede ud fra showet undervejs, som om der var en ‘nu har vi set giraffen’-effekt. Bedre blev det heller ikke, da de slog over i en af deres ældre sange, “Escailles de Lune ‐ Part 2”. Her var lydsystemet tæt på at koble helt fra, da der midtvejs i sangen kom en kæmpe nedsænkning af lydniveauet med skratten i højtalerne på et par sekunder.
Det gik bedst med de to sidste sange, som var singlen “Flamme Jumelle” fra deres nyeste plade, og den evige koncertafslutning og fanfavorit, “Autre Temps”. Her vågnede den lille fanskare op og begyndte at juble, klappe med og bølge fra side til side. Noget, der godt kunne være brugt meget tidligere.
Når enden er god, så er alting godt
Nu var det tredje gang, jeg så de introverte franskmænd, og jeg må blankt erkende, at selvom jeg er stor fan af musikken og egentlig altid synes, de leverer live, så var dette en noget halvlunken koncert. Dels fordi lyden ikke var i orden, og dels fordi sætlisten var dårligt sat sammen til sådan en festival, og det gjorde, at publikum først vågnede til sidst. Bandets erfaring taget i betragtning, så burde de have vidst bedre.